|
|
Møde i Håndværks- og Industripuljen
den 29.-30. oktober 2007
på Industrimuseet i Horsens.
Deltagerliste:
Kathrine Guldbech Bjerregaard, Industrikulturens År
Jacob Bjerring-Hansen, Arbejdermuseet
Jens Breinegaard, Danmarks Tekniske Museum
Inger Heldbjerg Busk, Odense Bys Museer
Lars K. Christensen, Nationalmuseet
Esben Graugaard, Holstebro Museum
Lene Hadsbjerg, Historiens Hus, Ringsted Museum
John Juhler Hansen, Industrimuseet
Anne Dorthe Holm, Museerne på Vestfyn
Kristine Holm-Jensen, Herning Museum
Søren Kyed Jakobsen, Museerne i Fredericia
Kristoffer Jensen, Industrimuseet
Søren La Cour Jensen, Industrimuseet Frederiks Værk
Linda Klitmøller, Museet på Sønderskov
Rie Toldam Knudsen, Industrikulturens År
Keld Dalsgaard Larsen, Silkeborg Museum
Steen Lundbye, Bymuseet i Århus
Flemming Steen Nielsen, Danmarks Mediemuseum
Søren Toftgaard Poulsen, Herning Museum
John Rendboe, Grindsted Vorbasse Museum
Bodil Schelde-Jensen, Museerne i Fredericia
Louise Karlskov Skyggebjerg, Danmarks Tekniske Museum
Kirsten Martin Stadelhofer, LEGO Idé & Dokumentations Center
Jens Aage Søndergaard, Dansk Landbrugsmuseum
Kenn Tarbensen, Erhvervsarkivet
Hanne Thomsen, Gasmuseet
Jytte Thorndahl, Elmuseet
Brian Wiborg, Industrimuseet
Industrisamfundet under forandring
Industrimuseet havde tilrettelagt et program under det overordnede tema "Industrisamfundet under forandring". Programmet bestod af følgende punkter: 1. Besøg på Danish Crowns storslagteri ved Horsens som eksempel på industri i udvikling. 2. Besøg på det fredede fabriksanlæg Bastian som eksempel på industri i afvikling. 3. Puljemøde. 4. To foredrag med forskellige synsvinkler på temaet "Industrisamfundet under forandring". 5. Besøg på Horsens Statsfængsel som eksempel på Horsens Kommunes strategi, der skal ændre byens image fra industri- og fængselsby til kulturby.
Danish Crown
På Danish Crown var der indledende debat med fabrikschef Per Laursen, der fortalte om Danish Crowns bestræbelser på at reducere personaleomkostningerne i kampen for at forblive konkurrencedygtige på et globalt marked præget af lave lønninger. Der udspandt sig en diskussion, bl.a. om konflikten mellem høj effektivitet og nedslidning af medarbejderne. I øvrigt er slagteriet et interessant eksempel på en virksomhed, som er projekteret med henblik et konstant flow af gæster. Her er indrettet særlig besøgsgang og ansat personale udelukkende med henblik på håndtering af gæster. Slagteriet har således valgt at have fuld åbenhed om arbejdsforhold og håndteringen af dyrene for at imødegå myter og dårlig omtale. Virksomheden ser sig selv som seværdighed.
Bastian
Næste punkt var besøg på det fredede fabriksanlæg "Bastian" som eksempel på genanvendelse af fortidens industribygninger til nye formål. Her orienterede den ansvarlige arkitekt, Jens Ole Laursen, om sit arbejde med restaureringen. Efter orienteringen var der rundvisning i bygningen, hvor Laursen pointerede det frugtbare samarbejde med Kulturarvsstyrelsen, som havde sikret den rigtige balance mellem investorernes fokus på økonomi og arkitekternes fokus på hensynet til fortiden.
Aftenarrangement
Efter puljemøde og middag var der arrangeret to foredrag under overskriften "Industrisamfundet under forandring"
Per Boje, Syddansk Universitet, lagde ud med en konstatering af, at industrisamfundet ikke er under afvikling, det er kun fordi vi er selvoptagne, vi kan påstå noget sådant. Derudover kom Per Boje med en række hip til museerne og andre som beskæftiger sig med industrihistorie:
Når museumsfolk tænker på industri, ser de kun dampmaskiner og arbejderkvarterer for deres indre blik. Det er derfor man kan hævde industrisamfundet er under afvikling. Industriens nyere udtryksformer har man ikke tilstrækkeligt blik for.
Mellemlagene (funktionærerne) fylder for lidt i historien, som til gengæld handler for meget om arbejdere og til dels også om virksomhedsejere.
Den danske industris internationale forbindelser er mangelfuldt repræsenteret på de danske museer.
Teknologiske forandringer fylder for meget på museerne. Det skal nedprioriteres til fordel for større fokus på politiske og økonomiske forandringer.
Mette Bock, Århus Universitet, mente museerne skulle gøre op, hvorvidt man ville fokusere på vareproduktion eller på menneskets udvikling. For hende er menneskets udvikling det interessante. Vi oplever i disse år en individualisering, fordi en række bånd er blevet revet over i industrisamfundet: Forbindelsen mellem hjem-arbejde, forbindelsen mellem arbejde-fritid osv.
Derudover mener hun, museerne skal begynde at interessere sig for den offentlige sektor, for det er her industriens tankegang om rationalitet i disse år implementeres.
Oplæggene gav anledning til en længere diskussion, trods kommentarer om, at det var svært at samle tankerne ud på aftenen.
World of Crime
Tirsdag formiddag var reserveret en anden slags 'virksomhedsbesøg'. Claus Petterson fra Horsens Kommunes Kulturforvaltning tog imod foran byens nyeste tiltag i oplevelsesøkonomien verden, det nu nedlagte Horsens Statsfængsel. Han viste rundt og orienterede om kommunens planer for den fremtidige anvendelse af fængselsbygningerne til et oplevelsescenter. Kommunen ejer ikke bygningerne, men arbejder på at finde en investor, som kan se en idé i at skyde penge i køb og renovering af bygningerne, som Freja (statens ejendomsselskab) ønsker at sælge.
Kommunen ser fængslet som en mulighed for at skabe en unik attraktion, som kan hjælpe til at "brande" Horsens som en driftig og modig kulturby, der går nye veje i kampen om de ressourcestærke indbyggere.
Orienteringen gav anledning til en debat om balancen mellem at fortælle sagligt om livet som fængselsfange og at gøre andres ulykke til en oplevelse. Claus Petterson forsikrede om, at man er fuldt bevidste om konflikten, men medgav samtidig, at kommunens mulighed for at påvirke en fremtidig ejer af bygningerne udelukkende kunne ske ad frivillighedens vej.
Efter besøget i det gamle statsfængsel sluttede puljemødet med en rundvisning ved Brian Wiborg i Industrimuseets særudstilling "Alle Tiders Industri" og efterfølgende frokost.
Puljemøde på Industrimuseet.
Dagsorden:
- Pkt. 1 Valg af referent
- Pkt. 2 Godkendelse af dagsorden
- Pkt. 3 Godkendelse af referat
- Pkt. 4 Orientering
Jytte Thorndahl, Elmuseet, orienterer om CIMUSET's næste konference som afholdes i Danmark.
John Juhler Hansen, Industrimuseet, orienterer om vandturbiner som drivkraft i danske erhvervsvirksomheder i perioden 1888-1945 og Møller & Jochumsens andel heri.
Endvidere mulighed for andre korte indlæg
- Pkt. 5 Industrikulturens År 2007
Styregruppen og sekretariatet orienterer om status for årets aktiviteter og kommer med oplæg til en evaluering og det videre arbejde med fortsat at have den industrielle kulturarv i fokus
- Pkt. 6 Eventuelt
- Pkt. 7 Næste møde
Ad 1. Valg af referent
Kristoffer Jensen, Industrimuseet, blev valgt
Ad. 2. Godkendelse af dagsorden
Dagsordnen blev godkendt
Ad. 3. Godkendelse af referat
Referatet godkendt
Ad. 4. Orientering
Da Jytte Thorndahl ikke var nået frem ved mødets begyndelse, lagde John Juhler Hansen ud med sit indlæg om danske vandturbiner og deres betydning.
John Juhler Hansen har i forbindelse med forfattelsen af en stor kildebaseret jubilæumsbog til maskinfabrikken Møller & Jochumsen undersøgt fabrikkens andel af det samlede danske vandturbinemarked.
Den horsensianske fabrik optog produktionen af vandturbiner i 1888 i forbindelse med industriudstillingen i København. Den umiddelbare anledning var ansættelsen af ingeniør Th. Mahler, som i samarbejde med sin far havde stor erfaring i fremstilling af vandturbiner i udlandet. Mahler og Møller & Jochumsen leverede i perioden 1888-1949 516 turbineanlæg fordelt på 406 kunder. Dermed har virksomheden leveret omkring to tredjedele af de turbiner som har været i drift i Danmark.
Kunderne var bosat primært i Jylland og på Fyn, hvor forholdene for udnyttelse af vandkraft er de gunstigste. Udnyttelsen af vandkraften ved hjælp af vandturbiner i landområderne må siges at være af større betydning for den tidlige industrialisering, end man ofte får det beskrevet. John Juhler Hansens udleverede et Danmarkskort med kundernes geografiske placering indtegnet og opfordrede til, at man kontakter Industrimuseet, hvis man i forbindelse med egne undersøgelser får brug for yderligere oplysninger om de enkelte lokaliteter.
Jytte Thordahl opfordrede først og fremmest til indmeldelse i CIMUSET, som er ICOM's komité for museer med interesse i teknologi og naturvidenskab (herunder også Science Centre). CIMUSET's næste konference afholdes i Danmark d. 25.-31. august 2008 med skift mellem tre lokaliteter: Bjerringbro, Århus og København. Konferencens tema er "Museums and Science Centres in Industrial Society", bl.a. med udgangspunkt i de danske erfaringer med Industrikulturens År 2007. Jytte Thorndahl opfordrede til deltagelse og også gerne indlæg på konferencen. Kulturarvsstyrelsen er ansøgt om støtte til afholdelse af konferencen, særligt penge til de keynotespeakers, som arrangørerne ønsker at invitere til Danmark.
Jytte Thordahl vil kontakte puljens medlemmer pr. mail, når endeligt program foreligger.
Keld Dalsgaard, Silkeborg Museum, bad herefter om ordet. Han har de seneste halvandet år arbejdet med et projekt i forbindelse med Silkeborg Avis 150 jubilæum i 2007 (senere Midtjyllands Avis). Projektet resulterer i to bøger: En som har typograferne på avisens trykkeri som omdrejningspunkt, og en som behandler Silkeborg bys historie parallelt med avisens. Keld Dalsgaard talte varmt for brugen af aviser som kilde, ikke mindst de lokale, som han finder på uovertruffen måde repræsenter den stemning, som til en hver tid har hersket i et område.
Han takkede i øvrigt for den hjælp flere af puljens museer havde ydet i forbindelse med projektet.
Flemming Steen Nielsen, Danmarks Mediemuseum, orienterede om særudstillingen "Kampen om magten", som omhandler konflikten på Berlingske Tidende i 1977. Her kæmpede typograferne, hvad der skulle vise sig at værre en forgæves kamp mod den nye teknologi, som gradvist kom til at udradere typograffaget.
Arbejdet med udstillingens tilrettelæggelse er eksempel på, at der stadig kan være sprængstof i fortidens konflikter. Hvis konfliktstoffet bliver håndteret rigtigt, kan det være med til at skabe spændende oplevelser for gæsterne. Talerlisten i forbindelse med udstillingens åbning var blevet længere end oprindeligt planlagt, idet de forskellige grupperinger i den gamle konflikt alle forventede at deres repræsentanter fik taletid. På www.brandts.dk kan filmklip fra åbningen ses.
Ad. 5 Industrikulturens År
Rie Toldam Knudsen, som har overtaget lederskabet af sekretariatet da Pernille Wahlgren gik på barselsorlov, gav en status over de igangværende initiativer:
Historiens, Arkitekturens og Bygningskulturens Dag har nu alle været afholdt, alle med industrikulturen som tema.
KUAS har udgivet sin bog om de 25 industriminder og i tilknytning hertil skabt en vandreudstilling om dette projekt.
KultuNaut har i alt annonceret 1.000 arrangementer vedrørende IK07, heraf er de 800 nu afholdt. De fleste arrangementer er organiserede af museer, men også mange andre aktører har været på spil. I alt har 300 arrangører været involveret.
IK07-hjemmesiden har haft 55.151 hits i 2007, en væsentlig stigning i forhold til 2006.
De seneste to år har der været 805 artikler i dagbladene, hvor "Industrikulturens År" eller lignende formuleringer indgår.
Der udsendes i den kommende tid et evalueringsskema til arrangørerne, som der henstilles til, at man tager sig tid til at besvare. Derudover vil en historiestuderende tilknyttet sekretariatet, Kristina Frank, forestå en kvalitativ analyse med udgangspunkt i interviews med udvalgte arrangører.
Lars K. Christensen, Nationalmuseet og formand for IK07 styregruppen, berettede om styregruppens overvejelser vedrørende afslutningen på året. Man havde afsøgt muligheden for som afslutningsevent at afvikle en konference med deltagelse fra Folketingets kulturudvalg. Konferencen skulle lægge op til dialog med politikerne om det fortsatte arbejde med industrikulturen. Manglende positive tilbagemeldinger fra politikerne betyder imidlertid, at ideen er opgivet.
Planen er derfor nu at publicere en mindre bog, som udover en formel evaluering skal indeholde essays skrevet af involverede, der har fået erfaringer og har holdninger til Industrikulturens Års muligheder og begrænsninger. Forfattere in spe opfordres til at melde sig, alternativt vil der bliver igangsat en prikkerunde.
Derudover lanceredes ideen om at skrive en kulturpolitisk debatbog, som med afsæt i den formelle evaluering kan stræbe efter at skabe en langsigtet politisk bevågenhed på området.
Indlæggene gav anledning til en diskussion:
Søren Poulsen, Herning Museum, gav stor ros til sekretariatets hidtidige arbejde, men udtrykte også bekymring for, om den fulde effekt af arbejdet allerede nu ville være målelig.
Jakob Bjerring Hansen, Arbejdermuseet, savnede KUAS' deltagelse i mødet, fordi han gerne ville høre styrelsens mening om fremtidige bevillinger til arbejdet med industrikulturen. Hans personlige fornemmelse var, at man om et år ville begynde at se andre steder hen. Dog vurderede han, at penge til at undersøge de 25 udpegede industriminder ville være mulige at skaffe.
Ad. 6 Eventuelt
KUAS udstilling om de 25 industriminder skal placeres rundt i landet. Indtil videre er udstillingen ledig i februar, april og efteråret 2008. Henvendelse til sekretariatet.
Jens Aage Søndergaard, Dansk Landbrugsmuseum, og Flemming Steen Nielsen, Mediemuseet, foreslår en studietur i puljeregi. En rejse til de øvrige nordiske lande var oplægget. De to herrer ønsker tilkendegivelser af relevansen af en sådan tur.
Ad. 7 Næste møde
John Rendboe, Grindsted Vorbasse Museum, blev udpeget som næste arrangør, og der blev talt om en mødedato i slutningen af april 2008.
Til top
|
| |
