Dagsorden for møde i Håndværks- og Industripuljen den 28. oktober 2002 på Sydsjællands Museum

• 1) Valg af referent
• 2) Godkendelse af dagsorden
• 3) Godkendelse af referat fra mødet i Bjerringbro den 8. april 2002
  (Ligger på hjemmesiden)
• 4) Walker DK 1935-2002 - en virksomheds vej til international integration.
  Problemer og udfordringer ved dokumentation af en international industrivirksomhed i Danmark. Oplæg ved Jørgen Burchardt.
• 5) Museernes arbejde med industrisamfundets kulturarv, arbejdsplaner og projekter.
  Oplæg ved Caspar Jørgensen.
• 6) Puljesamarbejdet fremover
  Fortsat debat om, hvad vi kan bruge potentialet i puljesamarbejdet til.
  Indlæg fra deltagerne.
• 7) Orientering
  Projekter, publikationer, undersøgelser og samarbejder.
  Korte indlæg fra deltagerne.
  
• 8) Næste møde
• 9) Eventuelt

1. Referent Marie Bach.

2. Dagsorden blev godkendt.

3. Referat fra mødet i Bjerringbro den 8. april 2002 blev godkendt.

4. Jørgen Burchardt fremlagde resultater fra en lyndokumentation (1½ måneds arbejde – rapport på 297 sider – finansieret af Kulturarvsstyrelsen) af virksomheden Walker DK, beliggen de i Middelfart. Fabrikken har produceret udstødningsrør med 'dag-til-dag levering'. Den har eksisteret i perioden 1935-2002, de senere år som del af en multinational koncern. JB havde udarbejdet et skema, med henblik på en periodeopdelt, parallel beskrivelse af udviklingen indenfor 4 hovedområder: teknik, organisation, produkt og marked – et ganske overbevisende værktøj til etablering af overblik og årsagssammenhænge. En stor del af virksomhedens 700 ret store maskiner finder fremtidig anvendelse i andre afdelinger rundt omkring i verden. JB medbragte sin grundige fotodokumentation af produktionsanlægget, men konkluderede at 'historien forsvinder' pga. hurtige forandringer, flygtig datahåndtering på edb, diffus organisation, outsourcing af funktioner og maskiner, der er for store at bevare.
Oplægget førte til en generel diskussion af problemet, og JB's konklusion blev anfægtet af flere deltagere, som mente at tilsvarende anlæg ofte findes andre steder i verden. Det drejer sig m.a.o. om at etablere regionale, nationale og globale perspektiver på den industrielle kulturarv og historie, alt efter behov. Nogen mente endda, at genstandene i nutidens virkelighed er på vej til at blive mindre. Der udspandt sig en længere diskussion om indsamling og dokumentation – teknologihistorie og socialhistorie.

5. Caspar Jørgensen redegjorde for Kulturarvsstyrelsens foreløbige tanker om satsningen på den industrielle kulturarv og skitserede Styrelsens mål:

· Indkredsning af hvilke dele/helheder, som det er vigtigst at bevare.
· Skabe et grundlag for KUAS' fremtidige politik for koordinering af museernes Arbejde samt fredning og bevaring på området.
· Styrkelse af dialogen med offentligheden om emnet.
· Kompetanceopbygning indenfor den tværfaglige disciplin industrimiljøforskning med vægt på danske og nordeuropæiske forhold.

Strategien for realisering af målsætningen blev udtrykt i følgende hovedpunkter:

· Skabe en status over, hvad der er fredet, indsamlet og formidlet.
· Dialog med samarbejdspartnere og andre interesserede.
· Seminarer hvor begreber og problemstillinger gennemgås – f.eks. hvornår blev Danmark et industrisamfund?, industri og modernisme, bevaring og genanvendelse af industrimiljøer, Danmarks vigtigste industrimiljøer.
· Oversigt over allerede fredede miljøer og anlæg på Styrelsens hjemmeside.
· Tema-gennemgange i relation til fredningsemner (helheder!).
· Præsentation af landets vigtigste industrimiljøer i en publikation.
· Udstillinger – et godt middel til at nå den brede befolkning. Der kan evt. arbejdes med et "Industriår" svarende til Middelalderåret i sin tid.

Hovedelementerne i Styrelsens program kan opsummeres til: status, kompetenceforbedring og 'salgsarbejde' i forhold til offentligheden.

Forsamlingen opholdt sig herefter en stund ved de økonomiske forudsætninger for arbejdet med den industrielle kulturarv. Ifølge Ole Hyldtoft tages området i Sverige så alvorligt, at der ydes statslig støtte med et beløb på 25. mill. kr. Hertillands tager virkeligheden sig unægtelig anderledes ud, og der blev spurgt til den million kroner, som i Jytte Hildens ministertid blev afsat årligt til særlig prioritering af området. CJ oplyste, at beløbet ikke formelt er afskaffet og mente, at der bør argumenteres kraftigt for en fortsættelse. Der udtryktes ønsker om fælles retningslinier i forbindelse med afrapportering af undersøgelser, om en formuleret "industrial heritage policy", om at Styrelsen vil fungere som medspiller på området, samt at Styrelsen også selv formulerer idéer til projekter. Desuden bør vi nok lytte til det ministerielle udspil om museer/erhvervsliv og overveje, om det kan udnyttes kreativt.
Endvidere blev der blandt deltagerne efterspurgt en ressourcemæssigt fornuftig politik på indsamlingsområdet – eventuelt med en national database som redskab, samt en drøftelse af kassationsspørgsmålet.

6. Punktet blev udsat til aftenmødet.

7. Orientering om projekter, publikationer m.m.
Jørgen Burchardt: Om en forestående undersøgelse af Det Danske Stålvalseværk i Frederiksværk. Projektet iværksættes i november og skal vare 2. måneder. Nogle af de berørte emner bliver: pladeværk og profilværk, kvinder på arbejdspladsen, fremmedarbejdere, miljø internt og eksternt, fagforeninger og kapitalinteresser m.v.
Henrik Harnow: 200-året for etableringen af Odense Kanal fejres i år 2003 med en publikation og en særudstilling på Møntergården.
Frank Allan Rasmussen: Medicinsk-Historisk Museum har 3 projekter på vej, nemlig en oversigt over dansk medicinalindustri, en undersøgelse af danske (kirurgiske) instrumentmagere og en registrering af hospitals- og stiftsapoteker.
Thomas Lyngby: En permanent udstilling på Cathrinesminde Teglværksmuseum om sønderjysk industrihistorie er under planlægning til 2004 – herunder også en introduktion til industrielle monumenter syd for grænsen.
Ole Hyldtoft: I bogværket "Dansk industri efter 1870" er bindet om teknologiske forandringer i dansk industri 1896-1930 snart færdigt.
Jytte Thorndal: Museerne i Viborg Amt har i fællesskab taget initiativ til udarbejdelse af en registrant over industrimiljøer i amtet fra 1830 og fremefter. Desuden meddeltes, at der nu foreligger et regeringsforslag om at forlænge Tangeværkets tilladelse til at producere elektricitet med endnu 5 år. Dette giver museet en vis respit og mulighed for at påvirke debatten om Tange Sø og museets fremtid.
Udstillingen "Fabrik – industriens arkitekter i Ålborg" fik rosende omtale fra flere sider. Den vises til 10. november og er omtalt på Nordjyllands Kunstmuseums hjemmeside.

8. Kirsten Stadelhofer er vært for næste møde, som afholdes hos LEGO den 28.-29. april 2003.

Aftenarrangementet bød først på et indslag af ca. en times varighed, hvor Henrik Harnow og Flemming Steen Nielsen i ord og billeder sammenfattede væsentlige indtryk fra den afholdte studietur til England og Wales den 14.-22. september. Turen, der har fået økonomisk støtte fra Kulturarvsstyrelsen, koncentrerede sig om monumenter, anlæg og museer med relation til den tidlige engelske industrialisering. Den var tilrettelagt og ledet af Henrik Harnow. Der var lagt et gedigent forarbejde i etablering af kontakter til de engelske kolleger, ligesom rejsegruppen på 11 personer hjemmefra havde forberedt sig på et alsidigt program med individuelle oplæg og udvalgte temaer til drøftelse med værterne på stedet. Temaerne omfattede bl.a. museumsdrift, ledelse og organisation, fagligt indhold, bevaringsproblematik, særlige problemer og udfordringer etc. Turen gik til områderne omkring Ironbridge, Birmingham, Stoke-on-Trent, Sheffield, Manchester og Snowdon. Ruten kan i detaljer læses i programmet som findes andetsteds på Håndværks- og industripuljens hjemmeside.
Indtrykkene sammenfattedes i nogle hovedpunkter, der dels understreger en række forskelle i forholdene i henholdsvis Storbritannien og Danmark, dels peger på en række forhold, vi bør se nærmere på – og tage ved lære af.
Man blev mødt af et museumsvæsen, der er gennemprofessionaliseret – både fagligt og kommercielt. Den professionelle håndtering var udstrakt til at gælde i forholdet til de mange frivillige, der er engageret, eksempelvis på det industrihistoriske frilandsmuseum Blists Hill (i det konkrete tilfælde ca. 200 personer, der fungerede som udklædte demonstratorer og indgik i forskellige rollespil – den gældende parole fra museet var: "we treat volunteers as staff!").
Hvad angår de egentlige monumenter og anlæg var deres alder, antal, variabilitet, størrelsesforhold og bevaringstilstand både slående og imponerende. Det erkendes umiddelbart, at der derovre er et rigt grundlag for at bedrive industriel arkæologi. Samtidig er det en påmindelse om, at der i Danmark er behov for faglig opkvalificering indenfor denne disciplin. Der er i England den indlysende fordel bevaringsmæssigt, at de store anlæg ofte ligger på afsides lokaliteter, hvor de ikke umiddelbart trues af moderne byudvikling. På det punkt ser virkeligheden som bekendt anderledes ud i Danmark. Bruunshåb Gamle Papfabrik blev nævnt som én af de få undtagelser. P Ekskursions-reportagen blev fulgt op af en diskussion indledt af Carsten Paludan-Müller med den iagttagelse, at tur-deltagerne havde stiftet bekendtskab med lige netop "kernen" i den britiske industrihistorie (jern, tekstil og porcelæn). CPM opfordrede til, at vi nøje forsøger at identificere, hvad der er "kernen" indenfor vores hjemlige industrihistorie. Det er vigtigt at erkende forskellene på Storbritannien og Danmark – det drejer sig måske fortrinsvis om, at Danmark set i et europæisk eller globalt perspektiv har spillet sin betydeligste rolle som underleverandør – ikke mindst af fødevarer. Flere udtrykte enighed i, at den danske fødevareindustri er et centralt emne for dokumentation og formidling – det bør være i landbrugets egen interesse, og kan i bedste fald udløse økonomisk støtte fra branchen. Vi skal skabe begejstring ude i den brede befolkning gennem bevaring og sanseoplevelser og ikke nøjes med at fremstille hyldemeter med rapporter. Endnu engang rejstes spørgsmålet om behov for videreuddannelse og vidensopbygning for at vi bliver i stand til at løse de meget alsidige opgaver – én genvej kunne være et basalt kursus i litteratursøgning. Således tog man gradvis fat på eftermiddagsmødets punkt 6 om puljesamarbejdet fremover.

Jens Åge Søndergaard præsenterede et konkret forslag om at "gøre en fælles indsats" i form af et formidlingstiltag – et Industriens År. Muligvis i 2005 med udstillinger på museer landet over, fælles katalog, debatindlæg osv. Målet er at få det brede publikum i tale. Forslaget faldt fint i tråd med Styrelsens udmelding, og der fremkom positive reaktioner rundt om bordet. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af Lars K. Christensen, Flemming Steen Nielsen, Caspar Jørgensen, Henrik Harnow og Jens Åge Søndergaard. Arbejdsgruppen fremstiller et oplæg til det næste puljemøde.

       Til top