Deltagerliste

Allan Leth Frandsen, Den Gamle By
Jørgen Burchardt, Ringe
Esben Graugaard, Holstebro Museum
Harriet M. Hansen, Middelfart Museum
Henrik Harnow, Industrimuseet Frederiks Værk
John Juhler Hansen, Industrimuseet
Ole Hyldtoft, Københavns Universitet
Kristoffer Jensen, Industrimuseet
Linda Klitmøller, Museet på Sønderskov
Rasmus Kreth, Industrimuseet
Anne Trine Larsen, Kulturhistorisk Museum Randers
Niels Løgager Nielsen, Gasmuseet
Flemming Steen Nielsen, Danmarks Mediemuseum
Kim Jacobus Paulsen, Danmarks Tekniske Museum
Else-Marie Poulsen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv
John Rendboe, Cathrinesminde Teglværksmuseum
Eva Schmidt, Kulturhistorisk Museum Randers
Mette Slyngborg, Esbjerg Museum
Lene Sørensen, Kulturhistorisk Museum Randers
Jørgen Smidt-Jensen, Kulturhistorisk Museum Randers
Susanne Lisewski Svendsen, Novo Nordisk History
Jan Tapdrup, Danmarks Tekniske Videnscenter
Hanne Thomsen, Gasmuseet
Jytte Thorndahl, Elmuseet

Fra KUAS deltog endvidere Michael Lauenborg i selve puljemødet

Program

Mandag den 25. oktober

Hobro - en gammel industriby med nye højteknologiske virksomheder.
Hobro er den gamle købstad og oplandsby i Himmerlandsområdet, og det store opland afspejlede sig i byens industri. Hobro havde bryggeri, spritfabrik, jernstøberi og tobaksfabrik. Det er der ikke mere - bortset fra bryggeriet i Bies Gård - er det revet ned. Hobro er dog stadig en industriby, og der produceres nu stål, gips og mælkeprodukter. Infrastrukturen og beliggenheden tæt ved Aalborg og Århus Universiteter har inden for de seneste 10 år gjort Hobro interessant for nye højteknologiske virksomheder som Sintex og Spacecom. Begge steder deltog direktørerne i diskussionen om, hvordan man kan tænke sig at bevare højteknologiske virksomheder og produktioner for eftertiden.

• Kl. 10.30 Besøg på den højteknologiske Hobro-virksomhed SINTEX, der 'bager' stål af pulvermetal og producerer magneter og korrosionsfaste belægninger.
  Rundvisning ved direktør og ingeniør Peter Christensen.

  

• Kl. 12.45 Indkvartering og frokost på Bramslev Gaard Herregårds Pension.
• Kl. 14.00 Besøg og rundvisning på en anden højteknologisk Hobro-virksomhed SPACECOM, der producerer antenner til blandt andet Østen og USA.
• Kl. 16.15 Puljemøde på Gasmuseet.
• Kl. 18.30 Middag på Gasmuseet.
• Kl. 20.00 Aftenmøde om sponsorvirksomhed. Oplæg ved marketingschef Susanne West, DONG, og direktør Frank Kristensen, Spar Nord, med efterfølgende debat.

Energibygninger og bevaring

• Kl. 9.30 Besøg på DONG's gaslager ved Lille Thorup.
• Kl. 11.30 Besøg på Gasmuseet,
• Kl. 12.45 Frokost på Gasmuseet og afslutning.

Så snart alle var mødt op på Gasmuseet, kørte vi af sted til første programpunkt: besøget på SINTEX. Her blev vi modtaget af den relativt nye virksomheds direktør Peter Christensen, som fortalte og viste rundt i fabrikken. Virksomheden er et selvstændigt datterselskab til Grundfos og en underleverandørvirksomhed. I forbindelse med besøget hørte vi om virksomhedens baggrund, ledelse og drift i selvstyrende grupper. Virksomheden har 54 medarbejdere og har en meget automatiseret produktion.

Efter besøget kørte vi til Bramslev Gaard Herregårds Pension, hvor vi spiste frokost og en del af selskabet blev indkvarteret. Nogle af deltagerne skulle dog overnatte på vandrerhjemmet.

Kl. 14 mødtes vi på en anden af de nye, højteknologiske Hobro-virksomheder: Spacecom, som fremstiller antenner til modtagere på bevægelige fartøjer. Virksomheden fremstiller antenner i høj kvalitet til kommunikation via satellitter og kan producere i små serier. Spacecom er derfor i stærk vækst og har fået oparbejdet et marked i blandt andet østen og USA. Antallet af medarbejdere er fordoblet på få år, og virksomheden beskæftiger i dag 43 medarbejdere.
Efter besøget på Spacecom tog vi tilbage til museet, hvor resten af dagens program var henlagt.

Aftenprogrammet gav et indblik i, hvad henholdsvis den store virksomhed DONG med nationalt arbejdsfelt og den lokalt orienterede Spar Nord-bank var interesseret i at støtte indenfor det kulturelle område. Der var programsat to oplæg på tilsammen 45 min. og en efterfølgende debat.
Det første oplæg blev leveret af Marketingschef Susanne Westh, DONG, Hørsholm. Susanne Westh fortalte om, hvad der er afgørende, når DONG beslutter at sponsorere sport, fritids- og kulturaktiviteter.
Direktør Frank Kristensen, Spar Nord, fortalte derefter om Spar Nord Fonden. Frank Kristensen fokuserede på den lokale sponsors interesser, og fortalte om, hvad har fonden støttet og hvorfor.
Begge virksomheder støtter museumsvirksomhed, men mens DONG kun ønskede at støtte et enkelt, stort kunstmuseum: Louisiana, var Spar Nord Fonden med til at støtte kulturaktiviteter på en bredere vifte af mindre museer, foreninger m.m.
Efter de to oplæg var der en livlig debat, hvor mange af deltagerne fik væsentligt bedre indblik i hvordan de to virksomheder arbejder med kultursponsorater.

Tirsdagens program havde fået overskriften 'energibygninger og bevaring'. Vi kørte først til DONG's naturgaslager ved Lille Torup ca. 25 km vest for Hobro. Her fik vi en fin orientering om, hvordan man opbevarer den naturgas, som DONG opkøber og distribuerer i Danmark.
Lille Torup er et af tre "rørlandskaber" for gasbehandling i Danmark. Ved gasbehandlingsanlægget i Nybro ved Varde kommer gassen ind fra Nordsøen og behandles, hvorefter den sendes videre ud til forbrugerne i Danmark, Tyskland eller Sverige eller til gaslagrene i Stenlille ved Sorø eller i Lille Torup. Der er lagerkapacitet i Danmark til 2-3 måneders forbrug de to steder.

Naturgassystemet er et ganske kompliceret system, hvor der er stor variation i forbruget over et år, og hvor virksomheden derfor er nødt til at kunne oplagre gassen i perioder. Efter indføringen i det, der foregår under jorden blev vi vist rundt i anlægget over jorden, og da vi efter et par timers besøg returnerede til Hobro, var de fleste af os blevet meget klogere på de mange komplekse problemstillinger, det afstedkommer at levere naturgas til forbrugerne i Danmark.

Det sidste programpunkt var en rundvisning på Gasmuseet, der blev oprettet i 1998, i hundredeåret for oprettelsen af byens gasværk. I rundvisningen satte Hanne Thomsen fokus på hovedlinierne i fabrikskomplekset og i udstillingerne. Museet er primært finansieret af naturgas- og flaskegasbranchen med tilskud fra Hobro Kommune.
Byen fik jernbane i 1869 og var allerede i 1856 i kontakt med den private virksomhed Det Danske Gaskompagni, som stod for oprettelserne af de første gasværker i Danmark. Men selvom Hobro var en driftig by, var indbyggertallet og grundlaget ikke stort nok til, at byrådet kunne få held med sit projekt om at etablere et gasværk. Hobro kom først med i den anden fase af gasværksetableringerne fra 1890erne og frem til ca. 1. verdenskrig. De første gasværker blev bygget indtil 1868, hvorefter blandt andet petroleum for en tid gjorde det mindre interessant at etablere gasværker. Opfindelsen af Auernettet, der forstærker gaslyseffekten ca. 10 gange og den nye mulighed for at anvende gas til kogning, opvarmning og motorkraft, gjorde det i slutningen af århundredet igen interessant at bygge gasværker. Samtidig var der nu en 'kommunal' model for finansiering i stedet for den tidlige overvejende private. Det meste af det gamle fabrikskompleks ligger der og rummer museet, men kulhuset, ammoniak- og tjærebeholderne samt koks-knuseranlægget er revet ned. Gasværket var Hobros gasværk indtil naturgassen kom til området i 1985/86. Indtil 1967 blev bygassen produceret på kul med salg af biprodukter - især koks, men fra 1967 til 1985 var det propangas (flaskegas/oliegas), der blev sendt ud i ledningsnettet.

(Fotos: Jørgen Burchardt, Henrik Harnow og Niels Løgager)

Dagsorden

• 1. Valg af referent.
• 2. Godkendelse af dagsorden.
• 3. Godkendelse af referat fra mødet på Cathrinesminde Teglværksmuseum den 12 den 10. maj 2004 (Findes på hjemmesiden).
• 4. To afsluttede projekter:
• 5. Dansk Landbrugsmuseum: Grenå Mejeri. Mellem håndværk og industri. Samtidsdokumentation af procesindustri.
• 6. Museet på Sønderborg Slot: Aabenraa Karrosseri. Sidste danskbyggede bus. Samtidsdokumentation af håndværksbaseret industri. Orientering ved Jørgen Burchardt
• 7. Industrimuseet Frederiks Værk. Orientering ved Henrik Harnow.
• 8. Kort orientering om arbejdet med satsningsområdet Industrisamfundets Kulturarv ved Michael Lauenborg, KUAS.
• 9. Orientering om styregruppens arbejde med formidlingsprojektet Industrikulturens År 2007.
• 10. Næste møde.
• 11. Eventuelt.

Ad. 1.
Niels Løgager Nielsen, Gasmuseet

Ad. 2.
Godkendt

Ad. 3.
Godkendt

Ad. 4.
Jørgen Burchardt fremlagde 2 lyndokumentationer over de lukningstruede virksomheder Aabenraa Karosserifabrik og Grenå Mejeri. Hver dokumentation var foretaget i løbet af 2 måneder, og omfattede indsamling af fotos, interviews, videooptagelser, en begrænset, selektiv genstandsindsamling og indsamling af arkivalier. Det sidste er sket i samarbejde med Erhvervsarkivet i Århus. Alt er foretaget i samarbejde med de ansatte, der på grund af virksomhedens afvikling havde forholdsvis god tid til at deltage.
Efter præsentationen var der diskussion om problemerne med spredning af virksomhedens dokumenter m.m. ved salg, navnlig til udlandet, samt destruktion af materiale.
Der blev rejst spørgsmålet, om man ikke indsamlede dokumentation af en forældet industri. Der blev svaret at det gav mulighed for sammenligning mellem skiftende produktionsformer. Som eksempel blev fremhævet Brørup Mejeri, der var topmoderne i 1952, og mejeriet i Grenå, der var topmoderne i 1965.

Ad. 5.
Henrik Harnow redegjorde for den uro der havde været i forbindelse med Frederiksværk Museums vanskeligheder med konkurs og usikkerhed om museets fremtid.
I samarbejde med KUAS er museet nu reetableret med nye opgaver, der er centreret om Frederiksværks industri, og statsanerkendelsen er nu i overensstemmelse hermed, og navnet er Industrimuseet Frederiks Værk. Det betyder også, at den arkæologiske funktion er overdraget til andet museum. Foruden Henrik Harnow, der er ansat som leder, er der ved at blive ansat to nye inspektører samt en assistent.

Ad.: 6.
Michael Lauenborg, KUAS fremhævede først det gode samarbejde de havde været i forbindelse med retableringen af Industrimuseet Frederiks Værk.
Ansøgninger til rådighedssummen er nu modtaget, og der forventes indstilling fra det faglige råd i november-december. Svar kan forventes i januar.
I december bliver der afholdt et seminar om genanvendelsen af industribygninger. Resultatet af seminaret vil fremkomme i en rapport.
Til slut blev der opfordret til at søge rådighedssummen.
I den efterfølgende diskussion blev det af Harriet Hansen kritiseret, at bevillingerne ofte var for små til at gennemføre ordentlige projekter, og Henrik Harnow påpegede, at afslag på ansøgninger ikke altid var lige velbegrundede. Michael Lauenborg forsvarede det med, at det var en lang proces at gennemgå ansøgningerne.
Mette Slyngborg efterlyste bedre koordinering mellem bevillingerne fra de lokale museumsråd, i hendes tilfælde Ribe Museumsråd og KUAS. Hun havde oplevet at få penge til samme projekt to gange. Det drejede sig navnlig om de såkaldte overhead-penge. Ole Hyldtoft argumenterede for større summer til projekterne.
På et spørgsmål om penge til nødprojekter, blev der svaret, at det blev vurderet fra sag til sag, men at der hurtigt kunne skaffes penge til projekter, hvis der var overhængende fare for ødelæggelse af kulturmindet.
Et argument for længerevarende bevillinger var den øgede tidsramme for fremskaffelse af udenlandske forskningsresultater og bøger.
Henrik Harnow gjorde opmærksom på, at rådighedssummen ikke var blevet brugt sidst år, fordi flere projekter var blevet kasseret. Hertil svarede Michael Lauenborg, at der var kommet for mange dårlige ansøgninger.
Hanne Thomsen spurgte om, hvor hurtig en hastesag kunne behandles. Svaret var, at det afhang af tidsrammen.

Ad. 7.
Flemming Steen Nielsen redegjorde for styregruppens arbejde med Industrikulturens År 2007 siden sidste puljemøde.
Resultatet var ret nedslående, idet det ikke umiddelbart var lykkedes at opnå tilsagn om midler til et sekretariat for Industrikulturens År 2007 fra KUAS, men forhåbningerne er der stadig.
Der er søgt eksterne midler, bl.a. fra tipsmidlerne. Der ventes svar i december eller januar.
Der blev spurgt om, hvilke projekter der var søgt midler til, og svaret var 4. Flere projekter blev efterlyst.
Der blev foreslået, at Bygningskulturens Dag i 2007 handlede om industriens bygninger. Svaret var, at det så man gerne.
Hanne Thomsen gjorde opmærksom på, at det var på høje tid at inddrage turistbranchen, der arbejder med lange tidshorisonter. Fl. Steen Nielsen svarede at det ville blive afklaret, så snart en sekretariatsleder var ansat, forhåbentlig i 2005.
Ole Hyldtoft havde via internationale forbindelser hørt året 2006 nævnt som Industriens År, men det falder sammen med renæssanceåret. Det ville derfor være hensigtsmæssigt, hvis det kunne flyttes til 2007, så det faldt sammen med året i Danmark.

Ad. 8.
Næste puljemøde afholdes i Esbjerg, eventuelt 9/10. maj, men udspillet overlades til Esbjerg.

Ad.: 9.
Der er konference om Industrial Heritage i Stavanger den 21.-24. april 2005.
Henrik Harnow annoncerede en ny udgave af Fabrik og Bolig, nu som tidsskrift og i bedre tryk. Efterlyste artikler.
Esbjerg Museum har fået ny inspektør, der skal beskæftige sig med børn og unge fra 1950 og fremefter.

       Til top