|
|
Møde i Håndværks- og Industripuljen
den 21.-22. april 2008
i Grindsted.
Billund Museum var vært for Industripuljemødet den 21.-22. april 2008, og John Rendbo havde tilrettelagt et program under overskriften:
Fra industrialisering til oplevelsesøkonomi?
Udgangspunktet var disse spørgsmål: Er industrisamfundet dødt? Er det erstattet af tidens løsen, oplevelsesøkonomi? Eller eksisterer det gamle industrisamfund i bedste velgående?
For kun et år siden var mantraet fra en række virksomheder i Billund Kommune, at outsourcing af arbejdspladser til lande med lavere lønomkostninger var eneste løsning for industriel produktion. I dag er det vendt på hovedet, og hjemflagning er tidens løsen. Hvorfor?
For at søge efter svar på spørgsmålene besøgte vi nogle meget forskellige virksomheder, der alle har haft denne problematik inde på livet. På programmet var den meget store virksomhed, LEGO Koncernen, den helt unge gazelle, DaVinci Developments, og de halvstore, Tajco Production A/S og KA Interiør.
Efter indkvartering på Hotel Lyngheden mødtes vi i museets lokaler på CF-gården og gik herfra til det første virksomhedsbesøg hos Tajco Production A/S. Firmaet har en længere historie som familieejet virksomhed bag sig. Men det var de nuværende ejere, brødrene Lorenz, der skabte en international og måske global virksomhed, der har specialiseret sig i rørhale-produktion. Rørhalerne sættes bag på bilers udstødningsrør. Tajco er blevet leverandør til en række af verdens største bilproducenter. Bl.a. BMW, VW-gruppen og DaimlerChrysler gruppen.
I dag varetages den daglige ledelse af direktør Rolf Ebbesen, som bestyrer en virksomhed med et par hundrede medarbejdere. Man har valgt at lukke produktionen i Estland og i stedet øge medarbejderstaben i Grindsted og til dels i Kina.
Efter besøget hos Tajco fortsatte vi ind hos nabovirksomheden KA Interiør, som i lighed med Tajco har specialiseret sig i en nicheproduktion. I dette tilfælde skydedørsskabe. Virksomheden har eksisteret i 17 år. I de senere år med meget stor vækst til følge. Også her er væksten sket i Grindsted, hvor antallet af medarbejdere er vokset til omkring de 100.
Selvom der er i begge virksomheder er tale om relativt traditionel industriproduktion er det højtspecialiseret nicheproduktion og luksusbetonede produkter, der kræver optimalt produktionsudstyr og kvalificeret arbejdskraft. Det har virksomhederne tilsyneladende vurderet er nemmest at styre og opnå bedste resultater med i Danmark.
Efter puljemøde og middag var der på aftenprogrammet et foredrag af professor, dr. phil., Flemming Just, Institut for Udvikling i Landdistrikter, Syddansk Universitet og en efterfølgende diskussion.
Flemming Just fortalte om overgang fra Industrisamfund til Oplevelsesøkonomi. Er Billund Kommune et eksempel på en sådan udvikling? I hvert fald er Lalandia Billund på vej med et af de største badelandsprojekter i Norden. Men er der en modsætning mellem industri og oplevelsesøkonomi? I Billund synes det ikke nødvendigvis at være tilfældet. Efter en stor forskrækkelse i 2006, hvor først slagteriet i Grindsted lukkede, og der kort efter blev varslet store fyringer fra LEGO Koncernen, er det i de sidste to år ikke blot lykkedes at genetablere disse arbejdspladser, men at øge medarbejderstaben med 600.
Tirsdag var første programpunkt et besøg i LEGO Koncernens nye udstilling.
Selve huset, Hovedgaden 4 i Billund, er nok byens kendteste hus. Det blev bygget 1924 af Ole Kirk Christiansen, LEGO Koncernens grundlægger. Dengang var produktionen af legetøj endnu ikke startet. Ole Kirk Christiansen drev et tømrer- og snedkerfirma, der bl.a. havde opført den nærliggende Skjoldbjerg kirke.
I huset er bygget en ny udstilling, der i et nutidigt udstillingssprog og med hovedvægt på produkterne fortæller historien om udvikling fra beskeden produktion af trælegetøj til nutidens globale produktion. En udvikling der hele vejen har været i familieejet regi.
Fra Billund Kommunes store flagskib fortsatte vi til et af de spændende nye virksomhedsnavne i kommunen: DaVinci Development.
 Virksomheden blev etableret af Ole Lykke Jensen og Lars Pedersen i 2000, og den kom på Børsens gazelle-liste 2006. DaVinci Development laver produktudvikling for andre virksomheder. Blandt virksomhedens nyeste initiativer er indkøbet af en af verdens første Connex500, en printer, der printer i 3D!
Styret af software i en computer kan printeren fremstille fx en skalamodel eller en tandbørste af fotopolymerpulver, der hærdes med UV. DaVinci Development er en højteknologisk virksomhed, hvor det vrimler med udviklings- og designingeniører. Et spændende besøg som afslutning på endnu et godt puljemøde.
Møde i Håndværks- og Industripuljen
d. 21. april 2008 på Billund Museum
Dagsorden:
- 1. Valg af referent
- 2. Godkendelse af dagsorden
- 3. Godkendelse af referat fra mødet på Industrimuseet i Horsens d. 29. oktober 2007
- 4. Orientering
- 5. "Dæk for giganter" v. Jørgen Burchardt
- 6. Afrunding på Industrikulturens År
- 7. Diskussion om Håndværks- og Industripuljens funktion og arbejdsform
- 8. Eventuelt
- 9. Næste møde
Tilstede: Jørgen Burchardt (JB), Lars K. Christensen (LKC), Anders Have Espersen (AHE), Allan Bennich Grønkjær (ABG), Lene Hadsbjerg (LH), Søren La Cour Jensen (SLCJ), Linda Klitmøller (LK), Flemming Steen Nielsen (FSN), Søren Toftgaard Poulsen (STP), John Rendboe (JR), Louise Karlskov Skyggebjerg (LKS), Kirsten Martin Stadelhofer (KMS), Anne Grethe Sværke (AGS), Hanne Thomsen (HT), Brian Wiborg (BW)
1. AGS valgt.
2. Dagsorden godkendt.
3. Referat godkendt.
4. Kort orientering v. FSN om CIMUSETs (ICOMs komité for teknik og videnskab) konference i Danmark 25.-31. august 2008. Deadline for papers er 1. maj. Der er stadig pladser; industripuljens medlemmer er et oplagt publikum.
LKC: Nationalmuseet har til den nye udstilling i Brede hjemtaget et par tekstilmaskiner fra Løgstør Klædefabrik, der lukkede i 1970'erne. Når Nationalmuseet har de udvalgte maskiner i hus, kan interesserede museer erhverve resten (er pakket ned og opbevares i Løgstør). Der bliver sendt en skrivelse til puljens medlemmer med mere detaljeret beskrivelse. Man skal slå til ret hurtigt, så Nationalmuseet kan slippe for opmagasinering. Maskinerne er fra første halvdel af det 20. århundrede.
Nationalmuseet, Nyere Tid, har lavet en blogg, hvor man kan følge med (blogg.nyeretid.dk).
Ulla Nymand, arkivar på Carlsberg, vil gerne være med i puljen. De har en hel del maskiner, som kan erhverves. FSN har billeder af dem, og dem sender han ud. Der er adskillige unikke ting. 25. april vælger de selv, og derefter er der frit slag. LKS foreslår, at man koordinerer udvælgelsen.
JB orienterede om Nordisk Konservatorforbunds konference om kulturarv. Det er ikke kun for konservatorer, så der opfordres til, at man spreder budskabet til puljens øvrige medlemmer.
5. Orientering ved JB om pilotprojektet "Dæk for giganter": det pneumatiske dæks udvikling og betydning for landevejstransporten. Projektet udspringer af den bog, JB skrev for et par år siden, "Lige ud af landevejen", der gav ham lyst til at fordybe sig mere i problemstillingen med de tunge biler, der ødelagde vejene. Han vil gerne undersøge, hvilken betydning ballondækkene fik for en række forskellige forhold. Hvilken kulturel betydning fik de store lastbilers udvikling? Der skal søges penge til projektet. Der er hverken viden eller litteratur i Danmark om dette emne.
6. Afrunding på Industrikulturens År: Nationalmuseet har lavet en evaluering. Sekretariatet er afviklet. Regnskabet er ikke endeligt afsluttet; der er dog ingen tvivl om, at der er overskud, hvorfor det skal forsøges, om noget kan ledes over i puljens regi., f.eks. til at forbedre puljens hjemmeside. Evt. kunne Industrikulturens Års hjemmeside (IK07) gøres til puljens? Man kunne flytte designet og indholdet ind i den ramme, der nu er skabt og på den måde gøre siden mere offensiv og udadvendt. Debat om, hvorvidt sidens indhold skal være overvejende internt eller offentligt. JR støtter, at man lægger sig i slipstrømmen af IK07. Det er vigtigt at få slået fast, at Danmark faktisk er et industriland. Også indadtil i museumsverdenen må vi fortsat gøre opmærksom på, hvad industrikultur er. Det handler om industrien i dens forskellige afskygninger, hvor vi må have gang i en formidling af, hvad industrigenstande er. Der mangler et værk à la Højrup - måske vi kunne gå sammen i industripuljeregi om et sådant projekt.
JB syntes oprindeligt, at det var for internt i museumsverdenen. Opfordrer til, at vi begynder at bruge vores viden i fællesskab.
LKC: IK07 havde både en udadvendt funktion samt en indadvendt pædagogisk. Man nåede langt på begge fronter. Vi viste, at det er et felt, der skal tages alvorligt, og der blev da også vakt interesse både udadtil og indadtil. Også fagligt, idet IK07 medførte adskillige faglige seminarer og publikationer. Svagheden var, at vi ikke var så gode til at inddrage "arbejdsmarkedets parter", fagbevægelsen ikke mindst. Man kunne evt. have inddraget dem i styregruppen.
Spørgsmålet er, hvordan vi holder gejsten oppe. Hvorfor er vi f.eks. så få i dag? KUAS rapporterer om et drastisk fald i ansøgninger til rådighedssummen i 2008 i forhold til sidste år. Man opfordres til at søge. Er det et tegn på træthed? Vi skulle gerne have et generelt højere aktivitetsniveau end før IK07.
FSN erklærede sig enig med LKC i forhold til styregruppens interne mobilisering og formidlingen overfor publikum. Det var vigtigt ikke at have folk med i styregruppen, der overtog styringen. Faktisk lykkedes det også at mobilisere industriarbejdere, at få dem i tale.
Industripuljens medlemmer skal fortsætte aktiviteten. Muligvis er en vis metaltræthed årsag til så få deltagere i dette puljemøde, men det kan sandsynligvis ikke tages som udtryk for dalende interesse. Vi er nødt til at sætte ting i gang i fællesskab; ting, der kan styrke fokus på industrikulturen; f.eks. prøve at mobilisere nogle af virksomhedsmuseerne (som Carlsberg).
JR: Vi må bruge den kulturelle kapital, vi har oparbejdet i 2007 til en generel formidling af industrigenstande. Visionen er at få ændret hele den almene tilgang til industrikultur. Evt. få ændret kapitel 8: hvorfor ikke vurdere industrielle genstande lige så højt som stenøkser? Nyere tids kulturelle spor er ikke i høj kurs; det er hele synet på kulturarven, der skal ændres. Vi må have industrikulturen indført i museumsloven på lige fod med landbrugskulturen.
JB: Vi bør være kritiske over for IK07 som kampagne. Det er en læresætning om, hvor svært det er at formidle. LKC: Mange deltagere i IK07's særarrangementer opdagede aldrig, at det var Industrikulturens År. Især journalister havde svært ved at skelne.
Det handler nu om at komme videre: med publikationer, prøve at fokusere på andet end bygninger.
7. Er det den rigtige arbejdsform med møder 2 gange 2 dage om året? Der har været kritik af manglende faglighed i møderne og af, at det var for meget tid at bruge. Hidtil har der været stigende interesse for at deltage i møderne. Der har i de senere år ikke været færre end 25 deltagere. Måske skulle vi her satse mere på hjemmesiden og gøre den mere aktiv? JR foreslår, at vi hægter os på IK07's hjemmeside og, at den skal indeholde en blogg. Problemet er, at der er nogen, der skal drive den. JB: foreslår, at vi f.eks. hvert andet år laver en konference i samarbejde med andre faglige miljøer i Danmark. Man kunne desuden samarbejde med virksomheder om bl.a. globalisering.
Vi må lave nogle fælles udgivelser. Vi må finde en formel, hvor vi dels udnytter den viden, vi har, og dels den arbejdskraft, vi besidder.
LKS: Vi må styrke egen faglighed med bl.a. metodeudvikling. Den fælles indsats savnes - i stedet for, som nu, parallelløb. I forhold til ansøgninger til rådighedssummen - eller andre fonde - ville det batte meget mere, hvis vi lavede et stort fælles projekt. Vi skal være bedre til at samarbejde på tværs af museerne.
Andre savner principielle diskussioner om f.eks. teori og metode. LKC: Der er god grobund for flere faglige diskussioner; måske skulle vi have færre virksomhedsbesøg, eller de skal i hvert fald indarbejdes mere i et tema. Vi kunne tage på studieture til udlandet for at inddrage det internationale aspekt.
FSN: KUAS ser med velvilje på samarbejde omkring projektansøgninger. Folk har generelt ikke megen tid. Man opfordres til at komme med forslag - det er os selv, der skaber aktiviteten.
BW: Savner vidensdeling; projektfremlæggelserne er næsten ophørt. Temaerne skal være stærkere og gennemsyre programmet. Symptomatisk, at virksomhederne har svært ved at forstå, hvorfor vi kommer. Vi kunne godt få det op på et højere niveau.
HT: virksomhedsbesøgene er fine, men de skal hænge sammen med en øget faglighed.
FSN spørger, om man i kredsen kunne betale mere for at deltage i møderne. Hvis man kunne sætte prisen op, kunne kvaliteten også øges. Dette synes der at være generel tilslutning til.
LKS foreslår, at man i forhold til rådighedssummen diskuterer, hvilke områder, der mangler forskning. At vi helt grundlæggende samarbejder mere og koordinerer indsatsen i forhold til ansøgninger. FSN er helt enig i, at vidensdeling er vigtig. Men i sidste ende handler det også om, at nogen skal lægge kræfterne i at forberede møderne. Kvalificerede diskussioner kræver forberedelse.
FSN opsummerede: Vi ændrer formen til 1 endags- og 1 todagesmøde om året. Vi skal i højere grad tematisere; udvælgelsen af virksomheder skal foretages, så de "passer" bedre, og vi skal fastsætte temaerne i god tid. Vi skal bruge puljemøderne til at samarbejde.
8. STP er koordinator for det følgende møde på Fuglsø, hvor hovedtemaet er 'genstande' i bredeste forstand. Der lægges vægt på overordnede teoridiskussioner og perspektivering. Der efterlyses gode idéer - bl.a. med henblik på at højne niveauet og få en teoretisk overbygning på.
9. Næste møde: der er endnu ikke aftalt tid og sted. Det foreslås, at vi holder endnu et todagesmøde, før evt. ændringer af formen iværksættes. Det ville være passende i oktober/november; spørgsmålet er, hvor? STP: vi er velkomne til at besøge Herning og se nærmere på tekstilindustriens landskab; han kan tilbyde en guidet bustur. Det indvendes, at vi skal passe på med geografien: med Herning ville det blive 2 møder i træk, der finder sted i Midtjylland.
Til top
|
| |
