Esbjerg Museum var vært for Håndværks- og Industripuljens forårsmøde i 2005. Programmet blev udarbejdet af Mette Slyngborg, Esbjerg Museum, og Else-Marie Poulsen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv.

I Esbjerg er havnen et vigtigt omdrejningspunkt for økonomi og erhverv. Byen er vokset op omkring havnen, der efter Rigsdagens beslutning og for statslige midler blev opført i 1868 i nærheden af gården Esbjerg i Jerne Sogn. Den nye havn, der skulle være basis for landbrugseksporten til England, blev taget i brug i 1873, og der blev åbnet jernbaneforbindelser til Kolding og Varde i 1874.

Esbjerg er i dag regionscenter med en driftig handel og en alsidig industri navnlig indenfor metal- og kemisk industri, men indtil 1960 var de vigtigste industrier knyttet til havnen og det maritime miljø, og fra midten af 1970'erne kom yderligere off-shore-industrien til.

I løbet af de to dage besøgte vi tre virksomheder, der på forskellig vis skylder Esbjerg Havn og Nordsøen deres eksistens. Ud over disse besøg hørte vi om og havde lejlighed til at diskutere bevaringsproblematikken for de tidlige industribygninger ved Esbjerg Havn.

Deltagere

Marie Bach, Industrimuseet Frederiks Værk
Jacob Bjerring-Hansen, Arbejdermuseet
Jens Breinegaard, Danmarks Tekniske Museum
Jørgen Burchardt, Ringe
Hanne Christensen, Museet Falsters Minder
Lars K. Christensen, Nationalmuseet
Henrik Harnow, Industrimuseet Frederiks Værk
Ole Hyldtoft, Københavns Universitet
Søren La Cour Jensen, Industrimuseet Frederiks Værk
Jens Toftgaard Jensen, Odense Bys Museer
Caspar Jørgensen, KUAS
Linda Klitmøller, Museet på Sønderskov
Rasmus Kreth, Industrimuseet
Flemming Steen Nielsen, Danmarks Mediemuseum
Gitte Werner Nielsen, Nilfisk Advance
Susanne Overgaard, Morslands Historiske Museum
Morten Pedersen, Nordjyllands Historiske Museum
Trine Pondal, Nilfisk-Advance
Else-Marie Poulsen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv
John Rendboe, Grindsted Vorbasse Museum
Mette Slyngborg, Esbjerg Museum
Louise Karlskov Skyggebjerg, Danmarks Tekniske Museum
Kirsten Martin Stadelhofer, LEGO
Jens Aage Søndergaard, Dansk Landbrugsmuseum
Jan Tapdrup, Danmarks Tekniske Videnscenter
Hanne Thomsen, Gasmuseet (Deltager mandag)
Jytte Thorndahl, Elmuseet
Jeppe Tønsberg, Byhistorisk Samling, Lyngby

Program:

Mandag d. 18. april

• Kl. 11:00 Ankomst og indkvartering på Hotel Palads Cab Inn.
• Kl. 11:30 Frokost i Cafe Ørsted, Vestjysk Musikkonservatorium.
• Kl. 12:30 Besøg i Esbjergs første elværk.
• Kl. 14:00 Besøg på Viking Life-Saving Equipment, Sædding.
• Kl. 16:00 Puljemøde på Esbjerg Museum.
• Kl. 18:30 Middag.
• Kl. 20:00 Aftenmøde på Esbjerg Museum.

Fra konservatoriet kørte vi til forstaden Sædding, hvor vi besøgte virksomheden Viking Life-Saving Equipment og blev vist rundt af salgsansvarlig Chistian Grouleff.
A/S Nordisk Gummibådsfabrik blev stiftet d. 1. februar 1960 - og havde i starten 8 ansatte. Indtil 1993 var virksomheden kendt under dette navn. I dag er Viking Life-Saving Equipment en stor international virksomhed med 270 servicestationer samt 25 kontorer verden rundt.
Hovedkontoret befinder sig i Esbjerg. Virksomheden producerer maritimt sikkerhedsudstyr til passagertransport og fragtskibe, offshore, forsvar, fiskeri og yachtsejlads.
Virksomheden producerer bl.a. redningsbåde og flåder, sikkerhedsudstyr og redningsudstyr og beklædning. Samtidig produceres redningsveste, evakueringssystemer og beskyttelsesudstyr til redningsaktioner, herunder brandslukning. Produktionen foregår i to steder i Danmark - i Esbjerg og Bramming - samt i Bangkok, Thailand.

Video, der viser afprøvning af udstyr: http://www.viking-life.com/usr/viking/vikingdotcom.nsf/va_webpages/Education-Training?opendocument.

Efter puljemøde og middag på byens ældste restaurant, Sands Restauration, som blev grundlagt i 1907, var der aftenmøde på museet. Direktøren for Esbjerg havn Ole Ingrisch fortalte om havnen som virksomhed i dag og om, hvordan man forholder sig til historiske bevaringsværdier på havnen.
Der bruges store ressourcer på at bevare de dele af havnen, som er bevaringsværdige, f.eks. havneanlægget. Efter oplægget blev der stillet spørgsmål og debattere om skismaet mellem det at drive havnen som en god forretning og de kulturhistoriske bevaringsinteresser.

Tirsdag d. 19. april

• Kl. 09:00 Besøg hos MÆRSK OLIE OG GAS a/s.
• Kl. 11:00 Besøg hos Triple Nine Fish Protein Amba 999.
• Kl. 13:15 Frokost på Esbjerg Museum - og afslutning.

Tirsdagens program begyndte med et besøg hos Mærsk Olie og Gas a/s. Firmaets aktiviteter i Nordsøen blev præsenteret af Carsten Joest Nielsen fra Operations Management og Tonny Hansen fra Logistics.
Mærsk Olie og Gas a/s er et selskab ejet af A.P. Møller. Selskabet blev etableret i 1962, da A.P. Møller blev tildelt koncessionen af olie og gas undersøgelser og produktion i Danmark. I 2003 blev koncessionsperioden forlænget fra 2012 til 2042. Mærsk Olie og Gas a/s har hovedkontor i København og har aktiviteter i den danske, den britiske, den tyske og den norske sektor af Nordsøen. Samtidig har virksomheden aktiviteter i Qatar, Algeriet, Kasakhstan, Turkmenistan, Oman, Marokko, Brasilien og Surinam.
Under besøget blev vi inviteret ombord i et af Mærsk-flådens forsynings- og transportskibe, der lå forankret i Esbjerg.

Efter besøget hos Mærsk kørte vi til virksomheden TripleNine Fish Protein Amba, bedre kendt som 999.
Virksomheden, der blev etableret i 1948, er et andelsforetagende, ejet af leverandørerne. TripleNine er en sammenslutning af fiskemelsfabrikker i Esbjerg, Hvide Sande og Thyborøn, og den er verdens 2. største producent af fiskemel. Selve produktionen foregår i Esbjerg og i Thyborøn. TripleNines mål er at udvikle, producere og sælge fiskemel og fiskeolie af høj kvalitet for at tilfredsstille omverdenens stadigt mere specialiserede krav til foder- og fødevareindustrien.
Ewan Worck Nielsen, environmental manager, introducerede og viste rundt i produktionsanlægget.

Fra fiskemelsfabrikken kørte vi tilbage til museet, hvor der blev serveret frokost, og Mette Slyngborg viste afslutningsvis rundt i udstillingerne.

Puljemøde

Dagsorden

• 1. Valg af referent.
• 2. Godkendelse af dagsorden.
  Godkendelse af referat fra mødet på Gasmuseet den 25. oktober 2004
• 3. Nationalmuseets industribase er nu endelig på trapperne. Her kan man bl.a. online søge i Industriregistreringen.
  Kort introduktion ved Lars K. Christensen, Danmarks Nyere Tid.
• 4. Undersøgelserne af cementindustriens og sukkerindustriens bebyggelsemiljøer. Kort orientering ved Morten Pedersen, Nordjyllands Historiske Museum.
• 5. Orientering om satsningsområdet Industrisamfundets Kulturarv ved Caspar Jørgensen, KUAS.
• 6. Industrikulturens År 2007.
  Orientering fra styregruppen om status for projektet samt diskussion om og iværksættelse af planlagte initiativer.
• 7. Eventuelt.
• 8. Næste møde.

Referat

Pkt. 1: Valg af referent: Mette Slyngborg valgt.

Pkt. 2: Godkendelse af dagsordenen. Denne blev godkendt.

Pkt. 3: Godkendelse af sidste mødes referat: Referatet blev godkendt.

Pkt. 4: Lars K. Christensen fortalte om Nationalmuseets industribase. Baggrunden er tidligere industriundersøgelser bl.a. industritællingen fra Danmarks Statistik fra 1938, som ligger til grund for Statens hum. Forskningsråds industriundersøgelse af industriens bygninger og boliger i 1977 samt et erindringsmateriale fra 1950'erne med interviews af arbejdere.
Søgefunktionen på databasen er klar nu: man kan søge på firmanavn, sted og produkt på: www.industri.natmus.dk

Pkt. 5: Morten Pedersen fra Aalborg Historiske Museum redegjorde for en undersøgelse af cementindustriens og sukkerindustriens bebyggelsesmiljøer. Der er tale om et dokumentationsprojekt med indsamling, og der er sendt en rapport til KUAS. Man gør sig overvejelser om, hvordan man håndterer bygningsmassen. Hastesummen blev i 2004 søgt for at finansiere tilrettelæggelsen af et større projekt. Man søgte penge til et kompetenceopbyggende projekt, som vedrørte industriel arkæologi samt indsamling af viden om kilder til cementindustrien. Konklusionen var, at der findes meget om teknologiske miljøer, men intet om selve bygningsmassen. Det skal videre undersøges, om der er en sammenhæng mellem indhold og funktion. Projektet løber til vinteren 2006.
I samarbejde med Museet Falsters Minder undersøges det, om der er fælles sammenlignelige effekter indenfor hhv. cement- og sukkerindustrien.

Hanne Christensen, Museet Falsters Minder fortalte om Sukkerfabrik-projektet, der omhandler sukkerfabrikkerne i Danmark. Undersøgelsen sker i forlængelse af industriregistreringen. Sukkerindustrien er en karakteristisk dansk råstofindustri og projektet tager udgangspunkt i bygningskonstruktion og kulturmiljøet - denne fokus mangler p.t. De tidlige 9 sukkerfabrikker i Danmark kan inddeles i to grupper: Enten er de private, eller en del af de danske sukkerfabrikkers organisation: De danske sukkerfabrikker fra 1872, i dag Danisco, som er enerådende i Danmark i dag. En interessant vinkel på de danske sukkerfabrikker er bygningerne, som er tegnet af danske arkitekter samt maskinerne, som er danske, og hvor hovedparten er fabrikeret hos B&W. Marie Bach fremhævede arkivet på sukkerfabrikken i Nykøbing, som en potentiel nyttig kilde til det videre arbejde.

Pkt. 6: Orientering om satsningsområdet Industrisamfundets kulturarv.
Caspar Jørgensen, KUAS, fortalte om de indkomne amtslige rapporter med udpegning af industriminder. På mødet d. 2. maj gives en status. Forslagene skal digitaliseres og markeres som prikker på et kort med oplysninger. En til fem regionale oversigter ønskes igangsat. Spørgsmålet er, hvordan der samles op på industriudpegningen: KUAS mangler ressourcer til læsningen af materialet og til at foretage en opsamling. Der overvejes et møde om dette.
Det nationale overblik med udpegning af 25 industriminder: Man arbejder i KUAS på, hvordan disse skal udvælges.
Den faste kulturarv: Model-tema-gennemgang skal igangsættes. Arbejdet skal begynde i efteråret. Der tages kontakt til ét eller flere museer.
Den løse kulturarv: Hvordan virker Regin her? - denne løse kulturarv skal knyttes sammen med museernes samlinger også på industriområdet. Spørgsmålet er, om der kan skabes et overblik på industriområdet via Regin.
Seminarer: Der er en arbejdsrapport på trapperne fra seminaret om genanvendelse på Nationalmuseet i december 2004.
Der bliver også indbudt til et seminar om bl.a. modernisme, dette seminar foregår i Ålborg.
Der vil blive indbudt til et erfaringsseminar om udpegning af industriminder - der vil også komme et seminar om de udvalgte 25 nationale industriminder.
KUAS ønsker et overblik over museernes arbejde med industri. Dette er ved at blive undersøgt.
Vedrørende rådighedssummen viser Caspar Jørgensen en kurve over summens størrelse over en årrække. Konklusionen er, at der var et højt niveau i 2004 og at den nedadgående kurve i 2005 kan skyldes, at folk har arbejdet med industriregistreringen. Caspar Jørgensen nævner, at Michael Lauenborg har lavet beregninger over, hvor mange midler der anvendt til museernes arbejde med industrikultur i 2005: Det drejer sig om 5 mio. Kr. (Her er medtaget summer til opbygning af Industrimuseet og Danmarks Mediemuseum samt andre af denne type bevillinger) KUAS' indstilling er, at der bliver tilført industriområdet penge: Der er mange nye projekter på vej.
Vedrørende Industrikulturens År 2007 er det KUAS opfattelse, at det er et vigtigt projekt for forståelse for sagen i bredere kredse, hvorfor der også er givet penge fra rådighedssummen til sekretariatet.
Der blev foreslået et netværk, hvor man kan få kendskab til de andre industriudpegninger og trække på andres erfaringer i forhold til planlæggere m.v. Der er forskellige erfaringer med lokale kommunale planlæggere vedrørende afrapporteringen af industriminder.
Endvidere blev efterlyst uddannelse/efteruddannelse i registrering af industrielle kulturmiljøer.
Forslaget fik opbakning fra forsamlingen.

Pkt. 7: Industrikulturens år 2007.
Lars K. Christensen orienterer fra styregruppen om status for projektet. 2. version af projektbeskrivelsen er blevet udsendt til deltagerne. Lars orienterede om de foreløbige tilsagn om finansiering og gennemgik budgettet. Der er foreløbig tilsagn i 2005 om 412.000 kr. fra KUAS til drift af sekretariat og 1.4 millioner kr. fra tipsmidlerne. Det forventes, at KUAS også vil imødekomme ansøgninger for 2006, 2007 og 2008. Selvom der ikke er bevilget de ansøgte beløb, anser styregruppen beløbene for tilstrækkelige til at sætte projektet i værk. Projektets ambitionsniveau er efterfølgende tilpasset finansieringen, der skal dække centrale aktiviteter og et sekretariat. De lokale aktiviteter skal finansieres af deltagerne selv, men det foreslås, at også rådighedssummen kan søges. Styregruppen vil gå i dialog med KUAS om dette.
Det tilstræbes, at den kommende projektkoordinator bliver ansat pr. 1.6. 2005. Opgavefordelingen beskrives med en opdeling af hhv. deltagernes, samarbejdspartnernes, sekretariatets og styregruppens kompetencer og ansvar. Det overordnede mål for projektet er, at det bliver et kvalitetsprojekt. Det skal styregruppen sørge for.
Hele projektets indhold blev ridset op: de mulige lokale og regionale aktiviteter, centrale aktiviteter og de fælles rammer med eksempler på bidrag. En tidsplan som strakte sig fra sommeren 2005 til et evalueringsseminar i 2008 blev fremlagt.
Lars K. Christensen beskrev fordelene ved projektet: Vi vil få en fælles platform, en fælles chance for at skabe en øget bevidsthed om industrisamfundets kulturarv - dette ville også rumme en chance for museerne for at markere sig.
I den efterfølgende debat blev det fremhævet, at den centrale styring nu snart vil være på plads, og det derefter i høj grad kommer til at hvile på puljens medlemmer og museerne at påtage sig arbejdet og skabe aktiviteterne.
Der var ros til styregruppen. Der vil komme varige effekter af kampagnen.
Det blev foreslået, at det kommende idéseminar lægges sammen med det næste industripuljemøde, som kan holdes med en udvidet kreds - mødet kan foromtales i Danske Museer. Puljesekretæren tog forslaget til sig og varslede, at efterårets møde kommer til at ligge i Odense.
Det blev nævnt, at det vil være hensigtsmæssigt at inddele 2007 i forskellige faser, så man kan nå både at producere udstillinger og antologier.
Det blev gentaget, at det ikke alene er styregruppen, men at alle har et ansvar for at projektet bliver succesfuldt realiseret. Vi har en chance for denne gang at skabe et mere professionelt projekt, og det er vigtigt, at vi ikke mister denne formentlig eneste mulighed for at få den industrielle kulturarv bredt på dagsordenen.
Fagbevægelsen og arbejdsgiverforeningerne er nævnt som samarbejdspartnere i projektbeskrivelsen. En af de første opgaver for koordinatoren bliver at kontakte industriens parter. Stillingen som koordinator er opslået elektronisk.

Pkt. 8: Eventuelt:
Else-Marie Poulsen meddeler, at Esbjerg Byhistoriske Arkiv har oprettet en billeddatabase med industribilleder: www.billedarkiv.esbjergkommune.dk
Henrik Harnow fortæller, at programmet 2005 for Industrimuseet Frederiks Værk kan findes på www.indmus.dk
Else-Marie Poulsen uddeler bogen I.C.Møller - en pionær til alle mødedeltagerne. Bogen er en gave fra Esbjerg Fonden og Esbjerg Museum.

Pkt. 9: Næste møde:
Flemming Steen Nielsen meddeler hvor og hvornår næste møde afholdes, når projektkoordinatoren er ansat og styregruppen har haft lejlighed til at overveje form og indhold. Puljemødet bliver kombineret med det planlagte idéseminar. Nordjyllands Historiske Museum tilbyder sig, men det vil sandsynligvis blive arrangeret i Odense.

       Til top