Møde i Håndværks- og Industripuljen den 12.- 13. november 2003 på Dansk Landbrugsmuseum

Deltagerliste

• Marie Bach, Sydsjællands Museum
• Inger Bladt, Aalborg Historiske Museum
• Jens Breinegaard, Danmarks Tekniske Museum
• Jørgen Burchardt, Ringe
• Lars K. Christensen, Nationalmuseet, Danmarks Nyere Tid
• Esben Graugaard, Holstebro Museum
• Harriet M. Hansen, Middelfart Museum
• Henrik Harnow, Odense Bys Museer
• Kristoffer Jensen, Industrimuseet
• Caspar Jørgensen, Kulturarvsstyrelsen
• Linda Klitmøller, Museet på Sønderskov
• Rasmus Kreth, Industrimuseet
• Henning Ringgaard Lauridsen, Viborg Stiftsmuseum
• Susanne Overgaard, Morslands Historiske Museum
• Flemming Steen Nielsen, Danmarks Mediemuseum
• John Rendboe, Cathrinesminde Teglværksmuseum
• Kirsten Martin Stadelhofer, LEGO
• Jens Aage Søndergaard, Dansk Landbrugsmuseum
• Jan Tapdrup, Danmarks Tekniske Videnscenter
• Hanne Thomsen, Gasmuseet
• Jytte Thorndahl, Elmuseet

Onsdag den 12. november

• Kl. 11:00 Rundvisning på Dansk Landbrugsmuseum
• Kl. 12:30 Frokost på restaurant Den gamle Stald, Gl. Estrup
• Kl. 13:30 Industribyen Allingåbro.
  Lokalhistorikeren Sejr Jensen fortæller under en fælles bustur om industriens historie i Allingåbro, og vi besøger industrivirksomheden Meta-Plast A/S.
• Kl. 16:00 Puljemøde på Dansk Landbrugsmuseum
• Kl. 18:30 Middag på restaurant Den gamle Stald
• Kl. 20:00 Indkvartering på Skovskolen
• Kl. 20:30 Aftenmøde på Skovskolen: "Hvad skal bevares - og hvorfor?" - Oplæg og diskussion.
  I deres oplæg redegør formændene for museumsrådet og kulturmiljørådet i Århus Amt - Jørgen Smidt-Jensen og Keld Dalsgaard Larsen for rådenes overvejelser over og forventninger til KUAS' forsøg på bevaring af de omkring 25 vigtigste eksempler på den industrielle kulturarv i Danmark.

• Kl. 10:00 Kulturhistorisk Museum, Randers:
  "Industrihistorien på museum. Dokumentation og formidling".
• 1. Samtidsdokumentation af Bryggeriet Thor, ved cand.mag. Vibeke Kaiser-Hansen (ca. 20 min.)
• 2. Pilotprojekt for registrering af eksisterende bryggeribygninger ved cand.mag. Vibeke Kaiser-Hansen (Ca. 10 min.)
• 3. Samtidsdokumentation af Randers Handskefabrik ved ved. cand. mag. Lene Sørensen (Ca. 20 min)
• 4. En planlagt samtidsdokumentation af vindmøllefabrikken Vestas ved Ringkøbing, 10 min., ved museumsinspektør Hanne Schaumburg Sørensen
• 5. Omvisning i udstillingen "Fra købstad til industriby" ved museumsinspektør Hanne Schaumburg Sørensen og museumsleder Jørgen Smidt-Jensen. (Ca. 1 time)
• Kl. 13:00 Frokost i Kulturcafeen og afslutning.

Allingåbro ligger på den nu nedlagte jernbanestrækning Randers - Grenå. Byen opstod i 1880'erne omkring jernbanestationen og blev hurtigt en lille industriby med bl.a. tre maskinfabrikker, cykelfabrik, slagteri, mejeri, kartoffelmelsfabrik og diverse håndværk. Af disse virksomheder er der i dag kun maskinfabrikken "Hekla" tilbage, og jernbanestationen rummer turistattraktionen "Djursland for fuld damp". Der er selvfølgelig kommet nye virksomheder til, og de ligger i et nyt industriområde, hvilket betyder, at det tidligere industriområde omkring stationen ligger delvis øde tilbage.
Formålet med at besøge Allingåbro var så, at rejse spørgsmålene om resterne eller nogle af dem bør/kan bevares? Hvilken rolle museerne kan eller skal påtage sig, og hvordan man i givet fald kan gribe det an?
Det var ikke meningen, at vi skulle forsøge at besvare spørgsmålene under turen, men at den kunne være et oplæg til både aftenens og den kommende tids diskussioner.

• 1. Valg af referent
  Jens Aage Søndergaard, Dansk Landbrugsmuseum, blev valgt.
• 2. Godkendelse af dagsorden
  Dagsordenen blev godkendt.
• 3. Godkendelse af referat fra sidste møde
  Referatet blev godkendt uden bemærkninger.
• 4. Sønderjyske arbejderboliger 1864 - 1920.
  Orientering om en undersøgelse ved Anne Dorthe Holm.
  Der er udført et stort antal undersøgelser om arbejderboliger i Tyskland, men ingen om arbejderboliger i Sønderjylland. Undersøgelsen kom til at omhandle både de byggede og de planlagte, som ikke blev til noget, bl.a. på grund af prisstigninger på mursten. Det blev også historien om socialdemokratiets forandring fra revolutionært til revisionistisk parti.
  Byerne havde fattigkvarterer - selv mindre købstæder. Ofte boliger med kun et værelse til hele familien, vilkår som indebar smittefare og dårlig hygiejne. I mange tilfælde måtte familierne oven i købet leje ud til logerende og rykke tættere sammen.
  I samtiden frygtede borgerskabet, at der skulle komme sociale revolter, så derfor arbejdede forskellige kræfter for at skabe arbejderboliger. Bismarcks sociallov fra 1870 var en vigtig brik i udviklingen.
  Peter Chr. Hansen blev katalysatoren i udviklingen af bygeforeninger. Skærbæk 1889; Sønderborg 1890'erne; i Haderslev kom der to foreninger; Sønderborg gik i 1907 ind med grunde og overtog de økonomiske forpligtelser i 1908; Åbenrå kom først med i 1904-07. Der var udbredt kontakt imellem byggeselskaberne.
  Der var også andre end foreningerne, der byggede arbejderboliger. Eksempelvis en brygmester og en afholdsforening i Sønderborg. Tyskland var foran med hensyn til bygning af arbejderboliger.
  Undersøgelsen har betydning for forståelsen af udviklingen af den danske og den tyske velfærdsstat. Den vil blive offentliggjort i Cathrinesmindes årbog i 2004. Undersøgelsen indgår i arbejdet med Industrimuseum Slesvig.
• 5. Feltarbejde på godt og ondt - eksempel: Det Danske Stålvalseværk.
  Oplæg til diskussion af prioritering af undersøgelser ved Jørgen Burchardt.
  Den igangværende undersøgelse af Det Danske Stålvalseværk viste nogle af de problemer, når museerne skal arbejde med den nyere tids store og komplicerede institutioner.
  Hvad skal man prioritere, når en virksomhed har 143.000 m2 under tag - hvilket svarer til 1.000 parcelhuse? Det er umuligt bare at fotografere hvert rum, når der 'kun' er tid til at optage få tusinde fotos - et par billeder pr. hus.
  Der skal nødvendigvis prioriteres. Der blev foreslået en matrix, hvor den ene dimension er 'værdi' - fra blot 'lokal interesse' til 'varig international værdi'. En anden dimension kunne være 'aspekter' som f.eks. teknik, viden, organisation, marked, produkt, personhistorie osv.
  Således bør de dyre og tidskrævende undersøgelser altid have nogle aspekter, som hæver sig ud over den lokale interesse; og med mindst et aspekt, som er af varig international eller international værdi.
  Undersøgelsen skal bidrage med ny viden. Derfor skal den forløbe over en lang tidsperiode (ikke nødvendigvis på fuld kraft hele tiden), således at man kan bygge oven på de undersøgelser, samlinger og bøger, som andre i ind- og udland tidligere har udført. Det tager tid at fremskaffe. Arbejdet er derved på mange måder en forskningsproces.
• 6. Behandling af det udvidede og redigerede fællesprojekt "Danmarks Industrimiljøer"
  Flemming Steen Nielsen (FSN), Danmarks Mediemuseum, redegjorde for den nuværende status i arbejdet. Steen Hvass havde taget initiativet med i sin tale på det nys afholdte seminar i Odense. FSN foreslog, at der blev behandlet to punkter under mødet.
  - Ændring af arbejdsgruppens status til styregruppe?
  - Projektets struktur og indhold
  Der udspandt sig derefter en diskussion om forskellige delemner:
  - Styregruppen, dens sammensætning, funktion og mandat.
  - Kredsen af deltagere i projektet.
  - Inspiration til projektets indhold.
  - Projektets finansiering.
  Nedenfor er refereret nogle hovedlinjer i diskussionen og væsentlige beslutninger. Det blev vedtaget, at de planlagte aktiviteter i 2007 fremover benævnes "Industrikulturens År".
  Der var opslutning til forslaget om at ændre arbejdsgruppens status til at være styregruppe for projektet, og mødet vedtog at give styregruppen mandat til at gå videre med projektet på puljens vegne som skitseret i beskrivelsen.
  Det blev foreslået, at Jens Breinegaard, Danmarks Tekniske Museum går ind i styregruppen, som herefter består af: Lars K. Christensen, Nationalmuseet, Henrik Harnow, Odense Bys Museer, Jens Aage Søndergaard, Dansk Landbrugsmuseum, Rasmus Kreth, Industrimuseet, Jens Breinegaard og Flemming Steen Nielsen.
  Caspar Jørgensen (CJ), Kulturarvsstyrelsen, sagde, at KUAS anså projektet for vigtigt og spændende, og at Steen Hvass har udtalt sig meget positivt om projektet. Der er imidlertid ikke sat penge af til projektet på nuværende tidspunkt. CJ mente, at der var behov for at gennemtænke strategien og nævnte, at KUAS havde overvejet at nedsætte en styregruppe vedrørende projektet med bevaring af 25 industrikulturmiljøer. CJ stillede spørgsmål ved det hensigtsmæssige med at have to styregrupper.
  Under diskussionen blev det fremført, at det kunne være forvirrende med to styregrupper, men også at det var vigtigt at se det som to forskellige projekter, og at det primært måtte være et spørgsmål om gensidig information og koordinering. Hvis Industrikulturens År skal gennemføres, er det nødvendigt at industripuljen har bemyndiget en styregruppe med et rimelig åbent mandat til netop denne opgave.
  Flere understregede vigtigheden af at etablere samarbejde med industri og interesseorganisationer samt med relevante universitetsfolk, turistorganisationer m.fl., og der var enighed om, at projektet ikke kan gennemføres uden opbakning fra store og magtfulde medspillere. Imidlertid skal det nøje overvejes, hvem der kan samarbejdes med og om hvad, og hvem der skal anmodes om økonomisk støtte til projektet.
  Det blev understreget, at virksomheder og organisationer nok skal inddrages i projektet, men ikke have direkte mulighed for at påvirke indholdet, da der kan være særinteresser og/eller andre dagsordner end dem, vi repræsenterer i puljen. Der blev enighed om, at styregruppen konstituerer sig med en formand og så vidt muligt skaffer plads til et sekretariat i en af gruppens medlemmers institution. Styregruppen foretager en sidste gennemskrivning af oplægget og udarbejder et budget. Begge dele forelægges KUAS, som skal inddrages som samarbejdspartner og bidragyder inden der tages kontakt til andre samarbejdspartnere og potentielle bidragydere. Projektet skal være igangsat, og der skal være sikkerhed for en rimelig økonomi og klare samarbejdsaftaler inden udgangen af 2004. I modsat fald vil styregruppen indstille til puljemødet, at projektet opgives.
  CJ kunne ikke på forhånd love, at KUAS har penge til Industrikulturens År. Styregruppen vil kontakte styrelsen med henblik på et møde.
  På KUAS' konference i Odense med deltagelse af udenlandske kolleger blev det hollandske "Industriens År" i 1996 omtalt som et af de arrangementer, der i nogen grad kunne være et erfaringsgrundlag og inspiration for projektet i Danmark. Også erfaringer fra 'middelalderåret' og forberedelserne til det kommende 'renæssanceår' kunne være nyttige for projektet. Der var enighed om, at det væsentligste formål med projektet er at øge den almindelige forståelse og interesse for industrialismens betydning for samfundsudviklingen og danskernes selvforståelse.
  Der blev rejst spørgsmål, om projektet er ambitiøst nok, hvis der skal flyttes folkelig bevidsthed. Men i styregruppen er der enighed om, at en gennemførelse af projektet vil være et godt skridt på vejen, på et tidspunkt, hvor der er politisk opmærksomhed på en ellers lavt prioriteret kulturepoke.
  Der blev opfordret til, at lægge pres på Kulturarvsstyrelsen for at prioritere projektet højt.
  Vedrørende finansieringen står det klart, at det skitserede projektet ikke kan gennemføres uden fondsmidler og andre eksterne midler. Det blev nævnt, at Erhvervsministeriet og Kulturministeriet har givet penge til at bringe erhvervsliv og kulturlivet sammen.
  Flere af puljemedlemmerne fra virksomhedsmuseerne gav udtryk for, at de vil arbejde for at deres virksomheder går positivt ind i projektet.
  Som afrunding på diskussionen kunne følgende opsummeres: Puljemødet giver styregruppen mandat til at gå videre med arbejdet. Gruppen konstituerer sig, detailplanlægger, udarbejder et mere detaljeret budget og gennemskriver projektbeskrivelsen hvorefter Steen Hvass kontaktes med henblik på et møde.
• 7. Næste møde
  John Rendboe vil gerne vise Cathrinesminde frem. Næste møde holdes i maj 2004. Der kommer en dato senere.
• 8. Eventuelt
  John Rendboe har bedt Industripuljen om en støtteskrivelse til brug for ansøgninger om midler til en ny skorsten. Flemming Steen Nielsen vil skive en på puljens vegne. Henrik Harnow kunne fortælle, at Jeppe Tønsberg forsvarer sin Ph.d. om tekstilindustrien.