|
|
Møde i Håndværks- og Industripuljen
i Ringsted 3. november 2009.
Deltagerliste
Jacob Bjerring-Hansen, Arbejdermuseet
Jens Breinegaard, Danmarks Tekniske Museum
Jørgen Burchardt, Ringe
Hanne Christensen, Museum Lolland-Falster
Lene Hadsbjerg, Ringsted Museum
Kirsten Henriksen, Ringsted Museum
Caspar Jørgensen, KUAS
Gitte Lundager, Danmarks Jernbanemuseum
Flemming Steen Nielsen, Danmarks Mediemuseum
John Rendboe, Billund Museum
Louise Karlskov Skyggebjerg, Danmarks Tekniske Museum
Kirsten Martin Stadelhofer, LEGO IdéHuset
Susanne Pouline Svendsen, VKR-Holding
Jens Aage Søndergaard, Dansk Landbrugsmuseum
Mikkel Thelle, Nationalmuseet, Nyere Tid
Poul Thestrup, Danmarks Jernbanemuseum
Hanne Thomsen, Gasmuseet
Brian Wiborg, Industrimuseet
Marie Ørstedholm, Danmarks Tekniske Museum
Annette Lyngkilde introducerer Danish Crown slagterierne
inden besøget i slagteriet.
Historiens Hus, Ringsted Museum havde tilrettelagt et dagsprogram under det overordnede tema: "Fødevareindustri, lokalt og nationalt". Indledningsvis fortalte leder af Historiens Hus Kirsten Henriksen om museets historie. Derefter gav Lene Hadsbjerg et vue over fødevareindustrier i Ringsted området, hvor specielt Ringsted Andelssvineslagteri har spillet en stor rolle. Introduktionen lagde op til besøg på Danish Crown i Ringsted.
.JPG)
Mødets vært Lene Hadsbjerg må som alle
andre krybe i beskyttelsesdragten. Informationsmedarbejder Annette Lyngkilde fortalte om slagteriet, der er det eneste tilbageværende svineslagteri i Danmark øst for Lillebælt. Her slagtes ca. 55.000 svin om ugen, og næsten hele produktionen går til eksport. Især er England, Japan og USA store aftagere, men Rusland er en ny stor aftager, som inden for de senere år har fordoblet sin import af svinekød fra Danmark. På slagteriet foretages slagtning, opskæring og en begrænset forædling.
Opskæringen og forædling er baseret på kundernes behov. Annette Lyngkilde kunne fortælle, at kineserne er meget glade for grisefødder. Hvis man spiser dem, bliver man smuk! Japanerne derimod holder meget af griseører, som syltes og skæres ud som snacks. Under rundvisningen blev vi ført igennem de fleste afdelinger og kom meget tæt på både udskæringer og slagteriarbejdere i skærestuerne. Slagteriet har noget af det mest avanceret produktionsudstyr i branchen, og afdelingen for aflivningen af grisene hører til de mest moderne. Undervejs hørte vi om arbejdsmiljø, kvinder i mandefag og dyrevelfærd.
Det er ikke nemt at se, men det
er faktisk Hanne Thomsen.
Danish Crown, der er en fusion af en række virksomheder inden for branchen, har en omsætning på ca. 47 mia. om året. Det fortalte professor dr. merc. Jesper Strandskov, dekan ved Det samfundsvidenskabelige Fakultet, SDU, i eftermiddagens foredrag. I sin research til bogprojektet: "Samarbejde, splittelse og sammenslutninger - Slagteribranchen under forandring 1960-2010" har han indsamlet økonomiske nøgletal, bestyrelsesreferater, personlige erindringer og meget andet. Strandskov inddeler fusionsbølgen i tre perioder. Den første bølge begyndte med fusioner af især lokale og regionale slagterier i slutningen af 1960erne og varede frem til slutningen af 1970erne. I den næste ca.10-årige bølge kom en række nye regionale fusioner, hvor der samtidig var dyb intern splittelse, og branchen var i økonomisk krise, mens den tredje og sidste bølge var kendetegnet ved en kamp om det nationale slagteriherredømme, hvor Tulip og Danish Crown kæmpede om magten, og hvor Danish Crown blev vinder. Med et stort statistisk materiale omsat til grafer kunne Jesper Strandskov bl.a. påvise, at antallet af slagtninger i perioden er steget til det dobbelte, mens afregningspriserne i faste priser er faldet tilsvarende.
Jesper Strandskov holder foredrag
Dagens tema fortsatte i aftenens ene foredrag, hvor Hanne Christensen, Museum Lolland-Falster, fremlagde resultater fra det KUAS støttede projekt om sukkerindustrien i Danmark fra ca. 1870 til den begyndende afvikling af anlæggene. Hanne Christensen fortalte om driftige foregangsmænd, der stiftede private sukkerfabrikker og sindige landmænd, der sluttede sig sammen i andelsselskaber. Forskelle på landsplan viste sig ikke kun i ejerskabet, også arkitektonisk og teknologisk var der store forskelle.
Hanne Christensen har især undersøgt sukkerindustrien på Lolland-Falster, hvor der var fabrikker i Naskov og Nykøbing.
Jens Aage Søndergaard opfordrede i sit indlæg til at finde samarbejdsprojekter i puljen. Gerne omkring fødevareindustrien, som Jens Aage Søndergaard synes er forsømt i industripulje-sammenhæng.
Han efterlyste her bl.a. en mere aktiv hjemmeside med puljemedlemmernes igangværende eller afsluttede undersøgelses- og forskningsresultater. En væsentlig del af en ny hjemmeside kunne også være en industri-wiki, som puljens medlemmer bidrager til.
Dagsorden
- 1. Valg af referent.
- 2. Godkendelse af dagsorden.
- 3. Godkendelse af referat
Referat fra mødet på Textilforum den 29. april 2009.
Referatet findes på hjemmesiden på adressen: http://www.industripuljen.dk/referat29042009.htm
- 4. Præsentation af Carlsberg-projektet www.humlenvedcarlsberg.dk
ved Jacob Bjerring-Hansen, Arbejdermuseet.
- 5. Orientering.
Korte orienterende indlæg fra deltagerne.
- 6. Samarbejde med søsterforeninger?
Skal vi indgå i nærmere samarbejde med Teknologihistorisk Selskab og Selskabet til Bevaring af Industrimiljøer?
- 7. Status for planer om en studierejse.
- 8. Kommende møder og arrangementer.
- 9. Eventuelt.
Punkt 1.
Lene Hadsbjerg blev valgt til referent.
Punkt 2.
Dagsorden godkendt.
Punkt 3.
Referat godkendt med justeringer ifølge Caspar Jørgensen.
Punkt 4.
Jacob Bjerring-Hansen orienterede om Carlsberg projektet, som nu kan ses på adressen www.humlenvedcarlsberg.dk. Sitet er bygget op i tre lag: en interaktiv model af Carlsbergområdet, historier om Carlsberg og møde med bryggeriarbejderne. Den interaktive model er en film opbygget med zoomeffekt, så man både kan gå i detaljer og få det store overblik over det fysiske miljø på Carlsbergområdet. Historierne om Carlsberg er baseret på forskning i bryggeriets historie. Den fortælles i underpunkterne: det fysiske rum, kulturen, omverdenen og produktionen. Hertil har JB-H udformet en taxonomi, hvor hvert af de fire cirkulærer er delt op i underpunkter, der igen er opdelt i underafdelinger. Til hvert punkt er fortællinger, billeder, lydfiler og film. Det sidste lag: møde med bryggeriarbejderne, er personlige erindringsmaterialer bl.a. film, lyd, foto og breve.
Da Carlsberg lukkede, stod et kæmpestort farbriksanlæg tilbage. Arbejdermuseet valgte at fokusere indsamlingen på foto og erindringer, mens genstande fra produktionen blev tilbudt andre museer.
Undersøgelsen af Carlsberg blev støttet økonomisk. Budgettet var på 2 mio, hvoraf størstedelen gik til de grafiske virksomheder, der stod for hjemmesiden.
Punkt 5.
Caspar Jørgensen gjorde reklame for "Fant25tiske Industrier", en videofilm på nettet, kan ses på http://www.kulturarv.dk/25fantastiske. De 25 industriminder er tidligere omtalt i bogform, nu foreligger de også på film og vil indgå i 1001 fortællinger om Danmark. CJ blev spurgt, om det ikke også var en ide at markedsføre industriminderne via nationale og lokale turistforeninger. Umiddelbart var det ikke hensigten, men der arbejdes herimod en dialog.
CJ gjorde også reklame for et seminar i januar arrangeret af Dansk Center for Byhistorie og Dansk Komite for Byhistorie med titlen: "Byen, industrien og velfærden efter 1945". Bl.a. skal CJ holde oplæg om planlægning og industrilandskaber.
JB-H berettede, at Arbejdermuseet og Dansk Landbrugsmuseum ved Irene Hellvik samarbejder om at søge rådighedssummen til et projekt om østarbejdere i det danske landbrug.
Fleming Steen Nielsen orienterede om nye basisudstillinger og aktivitetscenter på Danmarks Mediemuseum, som har fået samlet de nødvendige13,5 mio. kr. til den længe planlagte ombygning, der bl.a. skal rumme et publikumsområde med digitale medie-aktiviteter og nye udstillinger med interaktivt a/v-formidlingsudstyr. FSN bebudede et puljemøde på Brands i 2011 for se de nye udstillinger.
FSN orienterede fra sin deltagelse sammen med andre industripuljemedlemmer i konferencen "Across the North Sea", et samarbejde mellem Odense Bys Museer og Københavns Bymuseum om nyere tids arkæologi.
FSN gjorde opmærksom på et forestående seminar om "Industrikultur og Oplevelsesøkonomi" arrangeret af Industrimuseet Frederiksværk.
FSN afrundede sin orientering med de seneste meldinger fra formanden for den nu nedlagte styregruppe for "Industrikulturens År 07" Lars K. Christensen vedrørende afslutningen på regnskaberne. I det for længst afsluttede og indsendte regnskab til KUAS var der opgjort et overskud på 72.000 kr. fra et sponsorbidrag, mens et bevilget tilskud fra KUAS endnu ikke var blevet udbetalt. Til trods for flere skrivelser og anmodninger om at få de 72.000 kr. udbetalt, så de kan blive brugt til det formål, de er bevilget til: formidling af industrisamfundets kulturhistorie, er der ikke kommet svar fra KUAS. Nationalmuseet har også penge til gode for frikøb af Lars K. Christiansen, så han vil nu bede museet forsøge at få afsluttet sagen.
Susanne Svendsen præsenterede sig som nyt medlem af puljen. Hun står for opbygningen af VKR-Holdings nye Window Museum. Ideen er at sætte vinduerne ind i en udviklingshistorisk og kulturhistorisk ramme. Læs mere på museets egen hjemmeside http://www.windowcollection.dk/ eller på http://www.teknologihistorie.dk/vinduer.htm.
I den forbindelse opfordrede CJ til, at puljen gør en indsats for at få flere private virksomhedsmuseer mere aktivt med i puljesamarbejdet. Han opfordrede til at arbejde mere med netværk, og han og FSN vil i den kommende tid udveksle oplysninger om virksomhedsmuseerne og kontakte de, der ikke er tilknyttet puljen.
Hanne Thomsen fra Gasmuseet er ved at opbygge nye basisudstillinger til ca. 15 mio. kr. Fokus rettes mod de fossile brændstoffers historie og den rørlagte brændsels historie. En del af de gamle gasbeholdere er under forfald, i år lykkedes det at renovere beholderne i Hobro med midler fra gasbranchen.
Poul Thestrup kunne berette, at Dansk Jernbanemuseum har modtaget 18 mio. kr. til renovering af remiser i Odense, Randers og Roskilde, og på museet i Odense bygges nye udstillingshaller op for 7,5 mio. kr. En del af museet vil være lukket i ombygningsperioden. Jernbanemuseet og Kolding Jernbane Klub fusionerer inden årsskiftet, det betyder bl.a. et stort aktivt af frivillige, kyndige jernbaneentusiaster, som skal være med til at bygge det første lokomotiv Odin fra 1847 i fuld skala.
Jørgen Burchardt har skrevet bogen "Stålets Mænd". Bogen er resultatet af en undersøgelse af stålvalseværket i Frederiksværk efter dets lukning i 2002. Bogen er udgivet fra Danmarks Tekniske Museum. I øjeblikket arbejder JB med transportens industri og industriens transport i Danmark 1950-1980. Det indebærer flere delprojekter, bl.a. undersøgelse af karosserifabrikker og vognmandsvirksomheder.
Jens Breinegaard havde ikke så meget nyt at fortælle om projektet Nyt Teknisk Museum. Den verserende finanskrise har lagt en midlertidig stopper på finansieringsmulighederne.
Punkt 6.
FSN fremlagde forslag om et muligt samarbejde med søsterorganisationerne Teknologihistorisk Selskab og Selskabet til Bevaring af Industrimiljøer, hvor Frank Allan Rasmussen begge steder er formand. Det er nødvendigt med nytænkning både mht. økonomien og fagligheden. Industripuljen får et tilskud hvert år på 30.000 kr. Pengene dækker hjemmesiden samt frikøb af FSN, når han udfører sekretariatsopgaver for puljen. Der udspandt sig efterfølgende en diskussion af ODMs forhold til puljesamarbejderne, hvor ODM klart satser på egne netværk. Konklusionen blev, at puljen vil forsøge at samarbejde med andre puljer og sidestillede netværk om søgning af forskningsmidler. Puljen bør fortsat stræbe efter et højt fagligt niveau på møderne, bl.a. ved at indkalde forskere udefra til foredrag og oplæg.
Puljemødet i Ringsted var særegent, da det kun var på en dag mod normalt to. Årsagen var de meget dyre overnatningspriser i byen. Fremmødet var imidlertid ganske pænt, så der var en synlig interesse for også at afholde møder af en dags varighed.
Punkt 7.
På puljemødet i Odense/Svendborg blev det besluttet at undersøge mulighederne for at arrangere en studietur til Ruhrdistriktet. Jens Breinegaard har besøgt området privat og havde til dagens møde medbragt foto fra turen. Bl.a. fremhævede han Duisburg, som også er udpeget til at være europæisk kulturby i 2010. CJ kunne supplere med, at der også er industrimuseer at se på ruten til Ruhrdistriktet. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af JB og formentlig Marie Bach, Industrimuseet Frederiksværk, som arbejder videre med planerne og præsenterer et forslag ved det kommende puljemøde.
JB gav et nordisk indspark og opfordrede til at lave et teknologiseminar i Oslo, hvis Ruhrstudieturen blev uaktuel.
Punkt 8.
På forårets møde i Herning fremlagde puljesekretariatet en plan for de kommende møder i 2010 med et fælles tema om infrastruktur. Forårsmødet vil blive forsøgt afholdt på Nationalmuseet i Brede, hvor vi vil få lejlighed til at se den nye industrihistoriske udstilling i Brede Værk. Poul Thestrup har tilbudt at Danmarks Jernbanemuseum er vært for efterårsmødet. Sekretariatet indkalder en lille arbejdsgruppe med deltagelse af Mikkel Thelle, Nationalmuseet, Hanne Thomsen, Gasmuseet, Jytte Thorndahl, Elmuseet, Louise Skyggebjerg, Danmarks Tekniske Museum og Poul Thestrup, Jernbanemuseet, til at planlægge det faglige program.
Punkt 9.
Der var ikke noget under evt.
Til top
|
| |
