Program mandag den 1/11

• 11.00 Ankomst til Kulturhistorisk Museum
• 11.30 Frokost i Kulturcaféen, Kulturhuset, Stemannsgade 2
• 12.30 Besøg på Togfabrikken DaimlerCrysler Rail Systems (Denmark) A/S - indtil for nylig Adtranz, tidligere ...!(transport i egne biler/taxi), vært: fabrikschef Søren Sørensen
• 14.30 Foredrag, Internationaliseringens danske pioner, ved Jesper Strandskov
• 15.45 Puljemøde på Kulturhistorisk Museum
• 17.45 Indkvartering på Hotel Randers
• 18.00 Middag på Café Blicher, Gråbrødrestræde 7
• 19.30 Besøg på Randers Handskefabrik, omvisning ved ejerne, brødrene Erik og Arne Vejrum, der er henholdsvis handskemager og garver
• ?? Herefter besøg i byens gamle hovedgade, Storegade, som nu er Danmarks eneste gade med indlagt øl- pipeline, der transporterer det lokale bryg fra Thor.

Tirsdag den 2/11

• 09.30 Besøg på Dronningborg Maskinfabrik (transport i egne biler/taxi)
• 11.15 Kort besøg i Håndværksmuseet Kejsergaarden, der rummer Kulturhistorisk Museums håndværkssamling
• 12.15 Frokost i Kulturcaféen, Kulturhuset, hvor mødet slutter

Mandag eftermiddag besøgte vi, som det første sted, Adtranz, den tidligere ærværdige Vognfabrikken Skandia A/S fra 1861, som for nylig var blevet overtaget af nye ejere og havde antaget navnet Daimler Crysler Rail Systems Denmark A/S.... et godt eksempel på, hvordan udenlandske overtagelser af danske virksomheder kan betyde hurtige og afgørende ændringer i et lokalt miljø. Besøget efterlod et indtryk af en virksomhed, der med strukturændringer og nicheproduktion søger at tilpasse sig de barske konkurrencevilkår på et internationalt marked. Næste punkt på programmet var et foredrag af professor dr.merc. Jesper Strandskov fra Handelshøjskolen i Århus. Titlen var: Internationaliseringens danske pioner - Otto Mønsteds udenlandske fabrikker. Jesper Strandskov har medvirket i en undersøgelse af den danske magarinefabrikants udenlandske aktiviteter, og foredraget opregnede nogle af hovedpunkterne fra denne undersøgelse.

Efter puljemøde og middag besøgte vi en helt danskejet arbejdsplads: Randers Handskefabrik, hvor vi fik indblik i en meget traditionsrig og håndværksmæssig produktionsform, hvor produktet var af høj kvalitet.

Efter det hårde faglige program sluttede vi af med en mere uformel undersøgelse af den lokale pipeline, som forsyner en række af byens beværtninger med øl fra bryggeriet Thor. Tirsdag formiddag besøgte vi en anden af Randers' nu internationalt ejede industrivirksomheder: Dronningborg Maskinfabrik. Selvom historierne om Vognfabrikken Skandia og Dronningborg Maskinfabrik er forskellige er der lighedspunkter. I begge tilfælde har de været tilstrækkeligt effektive til fortsat at være interessante for store udenlandske ejere. De må dog også begge leve i usikkerheden om, hvorvidt eller hvornår ejerne måtte bestemme sig for at nedlægge eller ændre produktionens karakter eller omfang. Den lokale indflydelse er i begge tilfælde dalet dramatisk. Det sidste punkt i det hårdt pakkede program var et besøg i Håndværksmuseet Kejsergaarden. Her kunne vi se, hvorledes pensionerede håndværkere fra en lang række fag under samme tag demonstrerer deres færdigheder for publikum.

       Til top

Referat

1. Valg af referent.

Jørgen Smidt-Jensen fra værtsmuseet, Kulturhistorisk Museum Randers blev valgt som referent.

2. Godkendelse af dagsorden.

Dagsordenen godkendt, dog med en tilføjelse under pkt. 7. Orientering: Jens Aage Søndergaard, Dansk Landbrugsmuseum: Landbrugsmaskineindustrien i Randers Amt.

3. Godkendelse af referat fra mødet den 19. april 1999.

Referatet godkendt uden kommentarer.

4. Fremtidig placering af puljens sekretariat.

En kort diskussion, hvor Benno Blæsild, Den Gamle By, gjorde opmærksom på at der nu er mulighed for at søge midler til såvel puljens drift som for eksempel puljemøder på Bornholm ved Statens Museumsnævn, og at referencegruppen gerne ser den forskningsmæssige indsats koordineret gennem udtalelser fra puljerne. Puljens sekretær, Flemming Steen Nielsen, tidligere Danmarks Tekniske Museum nu Grafisk Museum/Dansk Pressemuseum, gjorde rede for, at sekretærfunktionen oprindelig var tilknyttet institutionen, og at det derfor ville være rimeligt, at overveje sekretariatsfunktionen, når sekretæren skifter arbejdsplads. Han var dog villig til fortsat at påtage sig hvervet. Jan Tapdrup, Danmarks Tekniske Museum, ville gerne opretholde funktionen på DTM, men bifaldt Flemmings store arbejde og ønskede ikke at stille sig i vejen for en overflytning af sekretariatet til Grafisk Museum. Det blev herefter besluttet at flytte sekretariatet med Flemming Steen Nielsen fra Danmarks Tekniske Museum til Grafisk Museum/Dansk Pressemuseum. Der var enighed om, at den hidtidige sekretær har udført et godt stykke arbejde, og at der ikke er grund til at lave om på noget, der fungerer til alles tilfredsstillelse.

5. Status for arbejdet med puljens "vejviser"/hjemmeside samt evaluering af form og indhold.

Sekretæren har på puljens vegne ansøgt Statens Museumsnævn om kr. 32.000 dels til løn til Jørgen Burchardt, dels til omkostninger ved etableringen af hjemmesiden. Arbejdsgruppen vedrørende dette projekt består af Jørgen Burchardt, Henrik Harnow, Odense Bys Museer, Ole Hyldtoft, Københavns Universitet og Flemming Steen Nielsen.

       Til top

Jørgen Burchardt orienterede om udviklingen af "vejviseren" siden sidst. Der mangler stadig en del bidrag og dækning af flere områder. Jeppe Tønsberg, Byhistorisk Samling for Lyngby-Taarbæk Kommune, har påtaget sig transportområdet. Kirsten Linde, Hjerl Hedes Frilandsmuseum, tager sig af træ- og møbelindustrien, men søger en makker. Kim J. Paulsen har forladt Catrinesminde Teglværksmuseum, emnet sten og glas er derfor ledigt og afventer ansættelse af ny inspektør på Catrinesminde. Anne-Lise Walsted fra Arbejdermuseet påtog sig at gøre noget ved "anden industri".

JB's bud på fremtiden er en fortsat udvikling af hjemmesiden, som efter hans mening kan bringes til at fungere næsten af sig selv, hvis den får tilstrækkelig turbo på fra starten. Han foreslog, at vi fortsætter med siden og lægger den ud til offentlig benyttelse, og at vi søger midler til at udføre dette arbejde. Interesserede bidragydere til siden skal forpligtes til årligt at levere to indlæg til siden.

Herefter udspandt sig efter almindelig påskønnelse af Jørgens store arbejde med hjemmesiden en længere diskussion af den fortsatte indsats og det betimelige i at anvende store ressourcer på lige præcis hjemmesiden. Konklusionen blev, at der arbejdes videre med hjemmesiden, at der nedsættes en redaktionsgruppe, som fastlægger retningslinierne for hjemmesidens faglige og visuelle præsentation, og at der må påregnes udgifter til drift. Disse udgifter må søges dækket gennem løbende søgning af midler. JB anslog, at behovet er 3 måneders løn det første år og herefter 2 mdr. pr. år til den daglige redigering, men at siden naturligvis kan lukkes i det øjeblik, vi ikke længere skønner det fornuftigt at drive den.

Else-Marie Poulsen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv meldte sig straks til en redaktionsgruppe. Andre interesserede kan henvende sig til puljens sekretær.

6. Den institutionelle ansvarsfordeling af den industrielle kulturarv.

Keld Dalsgaard Larsen, Silkeborg Museum, kom som indledning til diskussion med et længere oplæg om af de danske museers varetagelse af arbejdet med den industrielle kulturarv, som han mener er højmoden til en kraftig indsats nu, hvor det traditionelle industrisamfund er under afvikling.

Hoved(syns)punkterne i Kelds oplæg var (så vidt som referentens pen kunne følge med i hurtigsnakken):

• For få gør noget på industriområdet
• Lokalmuseerne har ikke mulighed for at indsamle store produktionsanlæg
• Virksomhederne skal tiltrækkes til et samarbejde med den etablerede museumsverden
• Vores institutionschauvenisme må der gøres op med
• Danmarks Tekniske Museum, Industrimuseet i Horsens og Elmuseet (der bør statsanerkendes) skal ligestilles som partnere i indsamlingen på industriområdet og kan så udgøre krumtappen i arbejdet med den museale varetagelse af bevarelse og dokumentation af den nationale, industrielle kulturarv.
• De tre institutioner skal forpligtes til at lave en karakteristik af deres samlinger og deres arbejde/planer/mål/resultater gennem de sidste ti år til glæde for den fælles sag: Bevarelsen af den industrielle kulturarv
• Indsamlingen af den industrielle kulturarv skal ikke blot koordineres, den skal gøres til genstand for en konkurrence mellem museerne

Den efterfølgende diskussion kom rundt om mange temaer: De manglende statsanerkendelser, lokalmuseernes nødvendighed også i arbejdet med den industrielle kulturarv, de sammes problemer med at koordinere indsamlingen, nødvendigheden af samarbejde omkring koordineringen af indsatsen mellem lokalmuseer og store, velfungerende specialmuseer, nødvendigheden af samarbejde med virksomhederne, nødvendigheden af at gøre museerne til så interessante samarbejdspartnere, at virksomhederne ikke selv etablerer museer, vanskelighederne med at etablere forpligtende samarbejde i den decentrale museumsstruktur, volumenproblemerne ved indsamling af industrikultur, problemerne med industrianlæggenes økonomiske værdi.

På grund af tidnød måtte diskussionen lukkes. Det blev besluttet at fortsætte debatten på næste møde, hvortil Elmuseet, Danmarks Tekniske Museum og Industrimuseet udarbejder oplæg, som foreslået af Keld: En karakteristik af deres samlinger samt mål, planer, arbejde og resultater gennem de sidste ti år.

6. Orientering.

Punktet udgik på grund af voldsom tidsnød af programmet.

7. Næste møde.

Næste møde afholdes på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør 10. og 11. april 2000. Der var almindelig enighed om, at tiden til såvel orientering som diskussion havde været for kort på Randers-mødet. Dette må der tages behørig højde for ved næste møde.

8. Eventuelt.

Intet til dette punkt.

       Til top