|
Fagligt seminar og puljemøde på Brede Værk 3.-4. maj 2010:
Infrastrukturens kulturarv og landskaber
Museernes rolle i arbejdet med infrastrukturens kulturarv
Infrastrukturens og samfundets udvikling er uløseligt knyttet sammen. Veje, jernbaner, havne, kommunikations- og forsyningssystemer m.m. er grundlaget for industri- og velfærdssamfundet. Men hvordan håndterer vi på museerne historien om infrastrukturen og dens påvirkning af byernes og landskabets udvikling?
De to faglige seminarer i 2010 har infrastrukturen som fælles tema. Vi tager fat på spørgsmålene om, hvordan vi definerer, undersøger, dokumenterer, indsamler, bevarer og formidler infrastrukturens mange fremtrædelsesformer og ’genstande’.
Det første seminar og puljemøde finder sted i Brede, hvor vi også får lejlighed til at høre om, opleve og diskutere de nye udstillinger i Brede Værk.
Program:
Mandag den 3. maj:
- Kl. 09.30 Ankomst og kaffe
- Kl. 10.00 Velkomst og introduktion til mødet
- Kl. 10.15 Industrisamfundets infrastruktur – et historisk overblik
ved professor Per Boje, SDU.
Infrastrukturen er afgørende for samfundets transaktionsomkostninger og dermed for den moderne industrielle verdens fremvækst. Jernbanen ses ofte fremhævet som den afgørende infrastrukturelle nyskabelse, men holder det? Eller er der andre end vore opfattelser af, hvilke nybrud inden for infrastrukturen, der var afgørende for den danske udvikling? Per Boje vil give sit umiddelbare bud på en vurdering af den danske infrastrukturs udvikling fra midten af 1700-tallet til i dag og dens betydning for dansk økonomisk vækst.
- Kl. 11.00 Infrastrukturen som forskningsfelt:
teoretiske og metodiske tilgange
ved Louise Skyggebjerg, Danmarks Tekniske Museum.
Internalisme, Large Technological Systems, aktør-netværkteori, New Materialism, “Users Matter” osv. osv. De teoretiske og metodiske tilgange til infrastrukturens historie er utallige, moderne skiftende, og man kan nemt løbe sur i forkortelser og særlige termer knyttet til bestemte retninger. Målet med det korte vue over tilgange til infrastrukturens historie er at gøre opmærksom på nogle af de mange teoriretninger på feltet og på, hvordan de er blevet brugt i empiriske studier. Ikke mindst ses der på, hvilke styrker og svagheder tilgangene har i forhold til hinanden, bl.a. fordi de sætter fokus på forskellige aspekter af infrastrukturen: teknikken, systembyggerne, brugerne osv.
- Kl. 11.45 Forholdet mellem infrastruktur og kulturmiljø
ved arkitekt og forfatter Olaf Lind
De to begreber påvirker hinanden gensidigt. Infrastrukturen kan være grundlag for et kulturmiljø (Holstebro - middelalder), og et kulturmiljø kan generere en infrastruktur (Billund – nyere tid). Desuden kan politisk-økonomiske kræfter fremtvinge en samtidig fremvækst af infrastruktur og kulturmiljø (Ørestad / Metroen – nutid).
Indlægget vil vise nogle historiske og aktuelle, danske eksempler på vekselvirkningen mellem infrastruktur og kulturmiljø med hovedvægt på virkningen af nyere anlæg som motorveje (E 45), gadegennembrud (Th. B. Thrigesgade, Odense), atomkraftværker (som blev skrinlagt), Danfoss, der skabte byen Nordborg, omdannelser af havne (overalt) m.fl.
Det er dynamikken i infrastruktur og kulturmiljøer, der især skaber de konstante forandringer af vore fysiske omgivelser, og ofte er den folkelige opinion kritisk indstillet til disse forandringer. Forholdet mellem nye og ældre fysiske omgivelser er derfor aktuelt til en hver tid. Det rejser diskussionen om generelle kvaliteter i arkitektur, miljø og teknik – og om museernes virksomhed som konservatorer af fortiden.
- Kl. 12.30 Diskussion.
Ordstyrer: Henrik Harnow, Odense Bys Museer.
- Kl. 13.00 Frokost: picnic ved Stampen.
- Kl. 13.30 Besøg på Stampen
ved afdelingsleder Pyndiah Boum, Nationalmuseet
- Kl. 15.00 Kaffe i Brede
- Kl. 15.15 Da danske hjem blev elektriske
ved Jytte Thorndahl, Elmuseet, og Bodil Olesen, Kvindemuseet.
Nutidens kultur og livsmønstre er i høj grad præget af de teknologiske forandringer, der især fandt sted efter 2. Verdenskrig. Elektriciteten blev introduceret i 1890’erne, men det var først for alvor efter 1945, at de nye elektriske husholdningsapparater blev implementeret i de danske hjem og medførte markante ændringer af husmødrenes arbejde. I 2001 gennemførte Kvindemuseet og Elmuseet en undersøgelse, hvor vi så nærmere på indførelsen og virkningerne af disse teknologiske forandringer. Selv om resultaterne ser forholdsvis ens ud i dag, var implementeringen alligevel en proces, der har været præget af markante sociale og geografiske forskelle. Oplægget vil fortælle om undersøgelsens resultater og kort introducere en nystartet undersøgelse, der følger op på den foregående ’Energi og hverdagsliv fra 1970-2010’
- Kl. 16.00 Fyn flækket og forbundet på langs.
Om anlæggelsen af Svendborg-motorvejen
Præsentation af en undersøgelse ved Esben Hedegaard,
Svendborg Museum.
I 2003-2006 gennemførte Odense Bys Museer og Svendborg Museum i tæt samarbejde en række kulturhistoriske undersøgelser forud for anlæggelsen af Svendborgmotorvejen. Vi dokumenterede ca. 50 nedrivningsejendomme, interviewede 23 "eksproprierede" borgere, undersøgte beslutningsprocessen bag motorvejen, interviewede 9 toppolitikere om deres rolle i processen og om deres forventninger til motorvejens betydning. Endelig forsøgte vi at telefoninterviewe flere hundrede motorvejspåvirkede Kværndrup-borgere om deres forventninger til motorvejen. Oplægget vil gøre nærmere rede for undersøgelserne og deres resultater.
- Kl. 16.45 Puljemøde
- Kl. 19.00 Middag
- Kl. 20.30 Historien om Brede Klædefabrik
ved Jeppe Tønsberg
Som oplæg til morgendagens præsentation af udstillingerne i det nye Brede Værk fortæller Jeppe Tønsberg historien om Brede Klædefabrik ledsaget af billeder og film.
Brede Klædefabrik var Danmarks ældste og største klædefabrik, grundlagt i 1810 i København, flyttet til Brede i 1832 og lukket i 1956 på grund af den udenlandske konkurrence. Fabrikken var kendt for sine mange arbejderboliger m.m. og for sin patriarkalske ledelse, og på disse områder er den et af de mest veludviklede eksempler i Danmark. Fabriksanlægget fra 1832-1951 samt de ældste af boligerne og de fleste af institutionerne er bevaret og fredet; men hovedmassen af arbejderboliger er revet ned omkring 1970. Brede var den første fabrik i Danmark, der fik indlagt sprinkleranlæg (vandtårnet er bevaret), og Danmarks ældste fabriksbygning af jernbeton er en del af anlægget.
Tirsdag den 4. maj:
- Kl. 10.00 Brede Værks nye udstillinger:
Organisation, proces, erfaringer
Præsentation af projektet ved Annette Vasström, Lars Christensen, Lykke Pedersen, Mikkel Thelle m.fl., Nationalmuseet
- Kl. 11.00 Besøg i udstillingerne
- Kl. 12.30 Frokost og diskussion
- Kl. 13.30 Tak for denne gang
– og på gensyn den 4.-5. oktober på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.
Puljemødet
Som bebudet skal vi denne gang tage stilling til, hvordan vi konkret kan etablere det bebudede samarbejde med puljens nærmeste søsterorganisationer – Selskabet til bevaring af industrimiljøer og Teknologihistorisk Selskab. Der vil foreligge et forslag til drøftelse på mødet. Det bliver formentlig også muligt at møde nogle af kollegerne fra de to selskaber til det faglige seminar, som de er inviteret til at deltage i.
Endelig vil der som sædvanlig også være mulighed for at præsentere og få diskuteret egne projekter på mødet. Ønsker om at få punkter sat på dagsorden skal være undertegnede i hænde senest tirsdag den 27. april kl. 12.00.
Praktiske oplysninger
Der er desværre kun meget dyre overnatningsmuligheder i nærheden af Brede. Men da mange puljedeltagere erfaringsmæssigt har haft mulighed for privat overnatning i forbindelse med møder i København, tillader sekretariatet sig denne gang at overlade til det frie initiativ at finde en løsning. Der er muligheder for offentlig transport fra Brede station til København til ud på de små timer. Tæt på København H er der mulighed for en billig overnatning – 545 kr. for et enkeltværelse – på Hotel Cabinn (http://www.cabinn.com/hoteller-i-koebenhavn/city/hotel-cabinn-city.htm). Men det bliver altså denne gang op til hver især at sørge for overnatningen.
Tilmelding
Prisen for deltagelse i hele arrangementet er 625 kr. Prisen dækker kaffe og rundstykke, frokostsandwich, eftermiddagskaffe samt middag mandag og frokostsandwich tirsdag – men altså ikke overnatning. Det kan selvfølgelig også lade sig gøre at deltage i dele af programmet. Priserne fremgår af tilmeldingsblanketten nedenfor. De er som sædvanlig uden drikkevarer, som kan købes til rimelige priser, men skal afregnes individuelt og kontant.
Deltagerafgiften bedes indbetalt samtidig med tilmeldingen på Danmarks Mediemuseums konto i Danske Bank reg.nr. 3574 kontonr. 000372 40 42. Hvis beløbet skal e-faktureres, og I ikke allerede har tilsendt mig de nødvendige oplysninger bedes blanketten udfyldt med jeres institutioners EAN- og CVR-numre.
Jeg skal have en bindende tilmelding på nedenstående elektroniske ’blanket’ i hænde senest onsdag den 28. april kl. 12.
OBS!
Deltagere der ikke er medlemmer af puljen, deltager første gang eller af anden grund ikke figurerer på sekretariatets mailliste bedes skrive en mailadresse på tilmeldingsblanketten nedenfor.
|
|
|
