Af Poul Strømstad

Samarbejdskredse eller puljer inden for dansk museumsvæsen opstod i begyndelsen af l980'erne. Samarbejde mellem museerne havde man haft fra gammel tid inden for udvalgte områder, men ikke i det omfang, som puljerne kom til at betyde.

I museumskredse følte man, at der var behov for et nærmere samarbejde om registrering og indsamling og for en fælles oversigt over og tilgængeliggørelse af det materiale, som det enkelte museum lå inde med. På Dansk kulturhistorisk Museumsforenings møder diskuteredes mulighederne for at oprette landsdækkende organer til disse formål. Der var bred enighed om at støtte ideen og om at søge tilskud til dækning af de nødvendige sekretariatsudgifter hos Statens Museumsnævn. For at undgå bureaukratisering af arbejdet, enedes man om at lade deltagelse i grupperne hvile på frivillighed. Frivilligheden indebærer bl.a., at deltagerantallet i de enkelte puljer kan veksle, alt efter om museerne har mandskab og økonomi til at være med. Har de ikke det, kan samarbejdet hvile en tid for siden at blive genoptaget, når forholdene er til det.

I 1974 iværksatte Statens humanistiske Forskningsråd projektet "Industrialismens bygninger og boliger", som bl.a. omfattede en registrering af danske industrivirksomheder. Museumsfolks uddannelse gør dem velkvalificerede til at finde frem til, opsøge, fotografere og beskrive fabrikker og virksomheder, og mange museer landet over bidrog til den første indsamling af denne art om dansk industri efter fælles retningslinier. Ved industripuljens start var mange af museerne indstillet på at videreføre indsamling af oplysninger om industrielle miljøer og arbejdsforhold, men nu med mulighed for permanent samarbejde og koordinering efter deres egne fælles retningslinier.

Der er med tiden dannet op mod en snes puljer, som arbejder med landbrug, fiskeri, håndværk og industri, byer, boliger, dragter m.m. Industripuljen mødes to gange om året på skift hos hinanden rundt om i landet, således at deltagerne får lejlighed til at se værtsmuseets samlinger og til at besigtige lokale virksomheder. Tidsmæssigt arbejder man inden for de sidste hundrede år.

På møderne, hvor 15-25 museer sædvanligvis er repræsenteret, fremlægges planer og resultater af undersøgelser og man diskuterer fælles problemer vedrørende genstandsindsamling, registrering m.m. Inden for puljen er der for visse industrifag nedsat specialudvalg, der tager sig af særlige forhold, som f.eks. teglværker, bryggerier og kraftmaskiner, ligesom man kan rådføre sig med historikere, arkitekter, bevaringsfolk, arkivarer, konservatorer m.fl., som er tilknyttet puljen på frivillig basis. Et vigtigt, langsigtet arbejde er at fordele opgaver og ansvar for undersøgelser og indsamling mellem landets museer. Som arbejdsredskab er der i denne sammenhæng udarbejdet et detaljeret skema, der giver en oversigt over museernes beholdninger af genstande og oplysninger om dansk industri. Op mod 70 museer har bidraget med oplysninger, og man søger at få samtlige museer med I dette arbejde.

Puljernes arbejde skaber overbilk over museernes indhold, og gør det således lettere at træffe afgørelser ved nyanskaffelser og at fordele arbejdet mellem museerne på forsvarlig måde. Puljerne er en værdifuld udvidelse af museernes netværk, og er forhåbentlig kommet for at blive.

14/09/99

Poul Strømstad